Single sign-out er nu på flere tjenester

Nu kan brugerne opleve det samlede logout ’Single sign-out’ på Filmstriben, proxylicenserne og bibliotek.dk. I andet kvartal bliver Single sign-on implementeret i eReolen og eReolen Global.

Med projektet Single sign-on kan brugerne hoppe fra én digital bibliotekstjeneste til en anden efter blot at logge ind én gang via en selvstændig login-side. Både bibliotekernes hjemmeside (DDB CMS), Filmstriben, proxylicenserne (alle de betalingsbelagte licenser/elektroniske ressourcer) og bibliotek.dk har implementeret login-flowet.

Projektet skal samtidig sikre et ensartet og let logout på tjenesterne – et såkaldt Single sign-out. DDB CMS har allerede implementeret Single sign-out, som nu også er blevet implementeret på Filmstriben, proxylicenserne og bibliotek.dk.

Single sign-out betyder, at brugerne bliver logget af de øvrige tjenester på samme browser, når de aktivt logger af én tjeneste. Logout foregår fra den side, som brugerne befinder sig på. Single sign-out er blevet implementeret efterfølgende, da funktionen først skulle udvikles.

Single sign-on på vej i eReolen

I løbet af andet kvartal bliver Single sign-on implementeret på både eReolen og eReolen Global. Derefter kan brugerne bevæge sig frit mellem eReolen og de øvrige bibliotekstjenester, der har implementeret funktionen.

Det tekniske grundlag for at implementere Single sign-on på eReolen og eReolen Globals hjemmesider er udviklet. DBC, KOMBIT og eReolen varetager aktuelt afklaringen om, hvordan CPR-numre kan overføres til et globalt bruger ID på en måde, der er juridisk forsvarlig og ikke skaber forstyrrelser for brugerne. Når denne beslutning er truffet, kan eReolen og eReolen Global rulles ud. Vi informerer nærmere, når Single sign-on er implementeret på eReolen og eReolen Global.

Siden er sidst opdateret: 06.03.2020

Kontakt

Maja Vestbirk
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)