Reserveringer på web og i app i lukkeperiode

DDB har fjernet reserver-knappen i appen Biblioteket, mens I på bibliotekernes hjemmeside selv kan foretage tiltag om reservering af materialer. Dette sker i forbindelse med, at offentlige kulturinstitutioner, herunder biblioteker, midlertidigt lukkes.

""

Senest pr. 13. marts lukker bibliotekerne som et af regeringens tiltag mod smitte af coronavirus. Det betyder bl.a., at brugerne i perioden ikke kan hente de bøger, de måtte have reserveret.

Ligesom på bibliotek.dk har vi fjernet reserver-knappen på appen Biblioteket, som således gælder i alle kommuner.

På bibliotekernes hjemmesider er det nødvendigt, at I tager stilling til, hvilke tiltag I skal foretage angående reservering af materialer, da det kan medføre en ekstraordinær arbejdsbyrde, når bibliotekerne åbner igen, og reserveringerne skal klargøres af bibliotekernes medarbejdere og afhentes af lånerne.

Foreløbigt gælder dette i to uger. Vi sender information ud om, hvad der sker herefter.

Disse muligheder har I på bibliotekernes hjemmeside

I hjemmesideløsningen (DDB CMS) har I følgende muligheder:

  1. Undlad at gøre noget og bevar muligheden for at fremsøge og reservere fysiske materialer.
  2. Fjern muligheden for at reservere fysiske materialer.
  3. Fjern muligheden for at fremsøge og reservere fysiske materialer.

Dette sker i appen Biblioteket

På appen Biblioteket forholder det sig anderledes. Redia har fjernet reserver-knappen på appen Biblioteket i bibliotekernes lukkeperiode. Det betyder, at alle materialer står som 'Ikke til hjemlån'. Dette er slået igennem for alle kommuner. Hvis din kommune ikke ønsker muligheden for at oprette reserveringer fjernet, bedes I oprette en sag hos Redia på dette link.

Derudover slår vi push-notifikationer fra, så brugere ikke modtager notifikationer. Samtidig har Redia udviklet et script, der hurtigt kan opdatere åbningstider fra DDB CMS, så de korrekte åbningstider vises i appen. Hvis jeres bibliotek mod forventning ikke har fået opdateret åbningstider, kan I tage kontakt til Redia via dette link.

Sammen med Redia arbejder vi ligeledes på, om det er muligt at oprette en mere central servicemeddelelse, som forklarer alle app-brugerne, hvad situationen betyder for dem.

Læs mere om ændringer i appen Biblioteket i lukkeperioden her.

Vejledninger til mulighed 2 og 3

Vejledning til mulighed 2: Fjern muligheden for at reservere fysiske materialer

  1. Log ind på DDB CMS med ’Lokal administrator’-rollen.
  2. Åben /admin/config/ting/reservable.
  3. Fjern markeringen ud for ’bibliotekskatalog’.
  4. Tryk på ’Gem indstillinger’-knappen.
Skærmbillede. Klik på billedet for at forstørre.

Obs. Det er ikke muligt at fjerne reserver-knapper på tidsskrifter og periodika med årgang- og nummeroplysninger.

Vejledning til mulighed 3: Fjern muligheden for at fremsøge og reservere fysiske materialer

  1. Log ind på https://vip.dbc.dk/.
  2. Åben ’J. Brøndprofiler’.
  3. Tryk på ’Ret profil’ ud for den brøndprofil, I benytter på DDB CMS.
    Tjek eventuelt, hvilken brøndprofil I benytter i DDB CMS under /admin/config/ding/provider/opensearch.
  4. Find ’Bibliotekets katalog’.
  5. Fjern alle markeringer.
  6. Tryk på ’Gem profil’.

Obs. Ændringen sker både på DDB CMS og i appen Biblioteket, hvis I benytter samme brøndprofil på begge tjenester. Hvis I benytter separate brøndprofiler på DDB CMS og i appen, sker ændringen kun på hjemmesiden.

Siden er sidst opdateret: 13.03.2020

Kontakt

Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)