Opgradering af DDB CMS til ny platform

DDB CMS står overfor at skulle opgraderes til en ny platform, da den nuværende udfases i slutningen af 2021. DDB’s styregruppe har tildelt midler til platformsopgraderingen samt til realisering af projekterne under Det sammenhængende bibliotek.

I slutningen af 2021 vil den platform, som DDB CMS på nuværende tidspunkt er baseret på, ikke længere modtage kode- eller sikkerhedsopdateringer. Derfor skal DDB CMS genetableres på en ny version af platformen. DDB’s styregruppe besluttede i december 2019 at tildele 9,6 mio. kr. fra DDB’s udviklingsmidler til dette arbejde samt til realisering af projekterne under Det sammenhængende bibliotek.

Det er en omfattende platformsopgradering, som DDB nu er begyndt at kortlægge aktiviteter og udarbejde en projektplan til. Den store platformsopgradering vil løbe over en periode på op til to år sideløbende med, at de allerede planlagte opgraderinger bliver gennemført. Vi vil løbende orientere om udviklingen.

Status på realisering af Det sammenhængende bibliotek

De tildelte midler betyder, at realiseringen af projekterne under visionen for Det sammenhængende bibliotek fortsætter planmæssigt. En vision, der danner ramme om arbejdet med DDB CMS og appen Biblioteket i perioden 2018-2021.

I programmets tredje halvår har flere projekter fra handleplanen på baggrund af analyser og tekniske afklaringer gennemgået underliggende udvikling. Det betyder blandt andet, at det fælles login-flow ’Single sign-on’ er implementeret i DDB CMS, Filmstriben, bibliotek.dk og proxylicenserne (alle de betalingsbelagte licenser/elektroniske ressourcer). Brugerne kan dermed let skifte mellem tjenesterne ved blot at logge ind én gang.

Herudover er en ny ’player’-funktion implementeret i eReolens app, som er første skridt mod, at brugerne kan læse og lytte direkte i både eReolens app og appen Biblioteket.

Fra de to søgerelaterede projekter 'Hjælp brugeren i søgeøjeblikket' samt ’Søge i lokal eller national materialebestand?’ vil nye søgemoduler blive gjort tilgængelige, og endnu et vil blive sendt i test i løbet af dette halvår.

Læs mere om visionen og alle projekterne her.

Siden er sidst opdateret: 11.03.2020

Kontakt

Christel Krabbenhøft
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)