Ny data i FAKTOR: Hvem er jeres brugere?

Vil du blive klogere på brugernes låneadfærd ud fra deres alder, køn eller uddannelsesniveau? I FAKTOR kan biblioteker nu tilgå udlånsdata beriget med demografiske variabler fra Danmarks Statistik.

""

Danmarks Statistik har beriget data fra FBS og eReolen med demografiske variabler som alder, køn, beskæftigelse, afstand til filial, indkomst, socialstatus, højeste uddannelse og herkomst. Al denne data kan I nu tilgå i statikværktøjet FAKTOR.

I første omgang har vi udarbejdet to lettilgængelige standardrapporter, der er opstillet som tabeller og grafer med vejledende tekst: Én rapport med udlån fordelt på filialer og én rapport fordelt på fysisk og digitalt udlån. Begge rapporter er lavet til at give et overordnet overblik over lånerne i kommunerne.

Gå på opdagelse i de demografiske oplysninger om udlån

Ud fra rapporterne kan I blive klogere på jeres brugere. I kan eksempelvis se hvor mange procent af nærområdets pensionister, der har lånt på biblioteket, og hvilken filial, der bedst har fat i nærområdets studerende eller personer under 20 år. I kan også finde ud af, hvor mange procent af nærområdets borgere med en lang videregående uddannelse, der har lånt på biblioteket, og hvilken filial, der når ud til flest lavest lønnede i nærområdet.

Vi arbejder på at lave flere rapporter på baggrund af de demografiske data, som bl.a. vil være mere fleksible og visuelle – fx med Danmarkskort. Derudover arbejder vi på at offentliggøre rapporter, som bl.a. giver indsigt i, hvor mange der både låner fysisk og digitalt, og hvem der låner faglitteratur, skønlitteratur og børnematerialer.

DDB’s statistiknetværk, der tæller 20 biblioteksansatte, har testet den nye data i FAKTOR. Deres input er brugt til prioritering af data og rapporter i FAKTOR. Hvis I har spørgsmål til data i rapporterne eller skulle opleve fejl, kan I kontakte os på ddb@remove-this.slks.dk.

Få adgang til rådata

Vi gør igen opmærksom på, at for de af jer, der ønsker det og har mulighed for at behandle det, kan vi gøre jeres egen kommunes rådata fra FBS (uden persondata og demografiske data) tilgængelig ved at give jer databaseadgang til FAKTOR. Det vil sige, at I kan tilgå data, der er ubehandlet, og som I selv skal omsætte til analyser. Vær opmærksom på, at der er tale om store mængder data. Skriv til ddb@remove-this.slks.dk, hvis I ønsker at få adgang til rådata.

Flere rapporter på vej

Vi arbejder desuden på at lægge andre interessante og relevante rapporter i FAKTOR. Bl.a. er en ny rapport med FBS-data på trapperne, som giver mulighed for at filtrere udlån, afleveringer og bestillinger ud fra ønskede parametre såsom periode, kommune, afdeling eller materialetype.

Derudover vil licensrapporten, som nu figurer i betaversion, blive fejlrettet, mens en rapport over eReolen-økonomi vil blive tilgængelige i FAKTOR.

Vi informerer yderligere, når dette er tilgængeligt i FAKTOR.

Læs mere om FAKTOR på DDB’s hjemmeside her.

Gå til FAKTOR her.

Siden er sidst opdateret: 20.04.2020

Kontakt

Ann Sofie Richardy
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)