DDB forlænger driftsstøtten til nettjenester

Alle nettjenester, der i dag modtager DDB’s driftstilskud, har fået deres tilskud forlænget til 1. juli 2021. Fremover bliver driftsstøtten håndteret i et strategisk udvalg for folkebibliotekerne i Slots- og Kulturstyrelsen.

""

DDB tildeler løbende støtte til drift af digitale løsninger med bibliotekspolitisk værdi inden for DDB’s kerneydelser. De seneste år har Biblioteksvagten, Bibzoom, eKurser.nu og Litteratursiden modtaget støtte.

DDB’s koordinationsgruppe har nu besluttet, at de nettjenester, der på nuværende tidspunkt modtager driftsstøtte, får deres støtte forlænget til 1. juli 2021, samt at DDB’s driftspulje ikke bliver slået op i år. Med nettjenesternes forlængede driftsstøtte skal de fortsat arbejde mod samme resultatmål, som er angivet i deres oprindelige bevillingsperiode.

Beslutningen beror på et ønske om at afstemme nettjenesternes driftsperioder for fremover at kunne behandle ansøgninger om driftstilskud samlet. 

I forbindelse med at DDB overgår til ny forening, vil driftsstøtten fra 2021 blive varetaget af Slot- og Kulturstyrelsen i et strategisk udvalg for folkebibliotekerne. Kulturministeriet har afsat midler til driftsstøtte de næste tre år, hvilket betyder, at det bliver muligt for eksisterende og nye nettjenester at søge om driftstilskud fra juli 2021.

Derudover vil de puljeprojekter, der har fået tildelt midler af DDB’s Projektpulje eller Puljen for fælles brugergrænseflader, og som ikke når at afslutte, inden DDB overgår til den nye forening, overgå til Slots- og Kulturstyrelsens administration.

Læs mere om nettjenesterne her.

Siden er sidst opdateret: 25.05.2020

Kontakt

Maja Vestbirk
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)