Status på visionen for Det sammenhængende bibliotek

En forbedret visning af søgeresultatsiden i DDB CMS er på trapperne. Og i første halvdel af 2019 vil brugerne opleve et forbedret bibliotekslogin og få mulighed for at læse ebøger og lytte til netlydbøger direkte i Biblioteket-appen.

Visionen for Det sammenhængende bibliotek blev vedtaget i juni 2018, og siden er flere projekter, som skal være med til at realisere visionen, sat i gang. I løbet af februar 2019 vil brugerne få glæde af de første resultater i DDB CMS.

Forenklet søgeresultat og forbedring af BPI 

Med den kommende opgradering af DDB CMS (release 30) vil brugerne opleve, at søgeresultatet er blevet nemmere at overskue, bl.a. fordi overflødige felter er blevet fjernet og teksten i funktionsfelter som ”Gem min søgning” er erstattet af genkendelige ikoner. 

Bibliotekerne vil opleve en række mindre tekniske forbedringer af BPI-servicen, bl.a. oprydning i forstyrrende funktioner og formuleringer samt ændring i visning af forfatternavn. Forbedringerne gør det lettere at dele biblioteksproduceret indhold via servicen og dermed lettere at tilbyde borgerne en bredere vifte af relevant indhold af høj kvalitet.

Direkte visning, single sign-on og BPI-statistik i første halvår af 2019

I det første halvår af arbejdet med visionen har der været fokus på afklaringer og koordination både internt, på tværs af projekter og i relationen til de involverede biblioteker og øvrige interessenter. Det gør at flere nye funktioner forventes at nå biblioteker og brugere i første halvår af 2019.  

Her kan bl.a. nævnes at:

  • Brugerne vil kunne læse og lytte til ebøger og netlydbøger fra eReolen direkte i appen Biblioteket.
  • Brugerne vil møde en ensartet login-funktion og single sign-on mellem DDB CMS, eReolen, eReolen Global, eReolen Go og Bibliotek.dk. 
  • Bibliotekerne vil få et bedre overblik over indhold i BPI i form at toplister i grænsefladen.

Derudover vil arbejdet i første halvdel af 2019 resultere i følgende:

  • Afprøvning af en funktion, der skal forbedre hjælpen i søgeøjeblikket i DDB CMS, ved at forsøge at færdiggøre det ord, brugeren er ved at skrive. Afprøvningen foregår på udvalgte testbiblioteker og skal føre til en beslutning om, hvorvidt funktionen skal udrulles til alle biblioteker. 
  • Et oplæg til, hvordan bibliotekernes materialer kan blive mere synlige i Googles søgeresultater. 
  • Et oplæg til, hvordan en fælles billeddatabase, der kan gøre det lettere at dele billeder i BPI, kan etableres og finansieres. 

Hvordan kan dit bibliotek bidrage?

Vi har løbende brug for biblioteker, der vil være med til at forme og afprøve de løsninger, som bliver udviklet i arbejdet med at realisere visionen. Kontakt os gerne, hvis dit bibliotek er interesseret i at bidrage, fx med funktionskrav, afprøvninger eller brugertest. Så ser vi på de aktuelle muligheder og behov.

En vision om et sammenhængende, relevant og inspirerende digitalt bibliotekstilbud

"Bibliotekets styrke ligger i den brede varierede mængde af materialer sammenholdt med en rolle som kurator og inspirator. Den styrke skal brugerne opleve digitalt ved at få præsenteret relevant, personaliseret og kurateret indhold i et genkendeligt og samlende tilbud på tværs af tjenester og kanaler."

Sådan lyder visionen for Det sammenhængende bibliotek, der skal danne ramme om arbejdet med DDB CMS og den fælles app Biblioteket de næste tre år (2018-2021). Visionen realiseres gennem de fire fokusområder: Biblioteket som inspirator, tværgående søgning, kobling mellem bruger og indhold og troværdig personalisering. Der er i udgangspunktet vedtaget 10 projekter, som konkretiserer realiseringen. Læs mere om visionen og de 10 projekter her.

Siden er sidst opdateret: 21.01.2019

Kontakt

Sofie Blinkenberg Federspiel
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)