Skib ohøj! Kom med om bord og hør om den nye retning for udviklingen af bibliotekernes digitale børnetilbud

Om bord på M/S BIBIANA - Danmarks kunstskib for børn - præsenterer vi analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud. Oplev også udstillingen om bord og hør om BIBIANA Danmarks arbejde med formidling til børn. Skibet lægger til i København d. 29. aug. og i Aarhus d. 12. sept. Tilmeld dig nu.

M/S BIBIANA, BIBIANA Danmark
""

Analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud, der er udarbejdet af bureauet Hello Great Works på vegne af DDB, er mundet ud i en vision, der lyder: ”Det digitale børnebibliotek vil gå forrest i arbejdet med at skabe læselyst hos børn og unge, uanset hvor de er. Børnene skal opleve at få vækket deres nysgerrighed og blive inspireret til fortællingernes store univers.”

På de to møder præsenterer vi visionen og de indsigter, som analysen peger på bl.a. ”At læse er ikke noget, man ”..bare lige gør””, ”Det er en udfordring at finde ud af, hvad børnene godt kan lide at læse” og ”Bibliotekarerne har viljen og gejsten til innovation, men ikke mulighederne”. Vi vil også præsentere den målgruppesegmentering, som bureauet har arbejdet med, samt en række mulige koncepter for et nyt tilbud.

LÆSELYST I CENTRUM FOR BIBLIOTEKERNES DIGITALE BØRNETILBUD

Analysen viser, at læselyst er helt centralt for den vej, bibliotekerne skal gå på det digitale børneområde. Bibliotekernes formål og ansvar strækker sig langt ud over læselyst, men lysten til at læse er et redskab til at kunne opnå øvrige mål.

Analysen peger bl.a. på, at barnet i tidsrummet mellem udlån og aflevering er overladt til sig selv. Der er derfor et stort mulighedsrum for interaktion og inspiration til læselyst i dette interval.

Illustration Hello Great Works
""

Analysen peger også på, at børn, når de interagerer med digitale services, forventer, at services genkender dem og viser dem relevant indhold. Et af analysens konceptforslag bygger derfor på en personlig lånerprofil, der giver bibliotekerne mulighed for at præsentere det enkelte barn for relevant indhold, som er tilpasset dets interesser – og derved understøtter læselysten.

Elementer som gamification og community kan være med til at inspirere barnet og fastholde en interaktion i tidsrummet mellem udlån og aflevering. Dét og meget mere kan du høre om på de to møder.

Illustration Hello Great Works
""

KOM PÅ DYBHAVSMISSION OG HØR OM BIBIANAS ARBEJDE MED FORMIDLING

Efter præsentationen af analysen kan du høre om BIBIANA Danmarks arbejde med formidling til børn og komme med rundt i deres aktuelle sanseudstilling ”Dybhavsmission”. Udstillingen er inspireret af de prisbelønnede illustrationer af Veronika Klímová fra bogen af samme navn. Læs mere om BIBIANA Danmark og udstillingen her.

Sanseudstillingen "Dybhavsmission" om bord på M/S BIBIANA, BIBIANA Danmark
""

TID, STED OG TILMELDING

Møderne vil have en både strategisk og praktisk indgang til det digitale børnetilbud og henvender sig til alle med interesse for børneområdet.

København
Sted: M/S BIBIANA, Nordatlantens Brygge, 1401 København
Tid: Torsdag d. 29. august kl. 14-17
Tilmeld dig mødet i København her. Tilmeldingsfrist fredag d. 23. august.

Aarhus
Sted: M/S BIBIANA, Aarhus Havn ved Dokk1
Tid: Torsdag d. 12. september kl. 10-13
Tilmeld dig mødet i Aarhus her. Tilmeldingsfrist torsdag d. 8. september.

Siden er sidst opdateret: 07.08.2019

Kontakt

Maja Vestbirk
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)