Mere end 220.000 brugere og en fortsat høj tilfredshed med appen Biblioteket

Nyt design og nye tiltag i appen skal sikre en fortsat høj tilfredshed og stigning i brugen af appen blandt landets borgere.

""

I juni 2018 fik alle landets borgere adgang til biblioteket appen. Nu et år efter er der over 220.000 unikke brugere, og appen får forsat gode anmeldelser i både App Store og Google Play med hhv. 4 og 3,4 ud af 5 stjerner.

”Vi er glade for, at brugerne har taget godt imod og er godt tilfredse med appen. Det inspirerer til fortsat at arbejde for at forbedre brugervenligheden og gøre appens kernefunktioner endnu lettere tilgængelige for brugerne. Derfor arbejder vi sammen med Redia, der er leverandør, på et nyt design af appen – en version 3.0, der gør appen endnu mere brugervenlig og samtidig giver plads til de nye funktioner, der er på vej, bl.a. huskelister, personlige anbefalinger og muligheden for at læse og lytte til bøger direkte i appen,” fortæller Glenn Leervad Bjørnhart, der er sekretariatschef i DDB.

Nyt design gør de mest brugte funktioner mere tilgængelige for brugerne

”Brugervenlighed er omdrejningspunkt for vores arbejde med appen, og i arbejdet med det nye design har vi har haft fokus på at gøre de mest brugte kernefunktioner i appen endnu mere tilgængelige for brugerne. Vi har brugertestet designet blandt forskellige brugere – både dem der ofte bruger appen, dem der sjældent gør og dem ind imellem. Testen har givet anledning til mindre justeringer i designet, men overordnet set fandt brugerne det nye design overskueligt og let tilgængeligt,” fortæller Mette Esager, der er User Experience Designer hos Redia.

Med det nye design, der bliver implementeret efter sommerferien, bliver der bl.a. indført en bundmenu, der gør de mest brugte funktioner mere tilgængelige for brugeren. Til inspiration for brugeren bliver der indført en søgeside med en række forskellige kategorier, der indeholder prædefinerede søgninger.

Ny navigation med bundmenu
Ny navigation i appen med bundmenu
Ny ”Søgeside” med kategorier
Ny søgeside i appen med kategorier

Gem dine favoritter, få en personlig anbefaling og læs og lyt direkte – nye funktioner på vej

Nye tiltag som huskelister, forbedret serievisning, disk- og bindoplysninger samt mulighed for at læse og lytte til e- og lydbøger direkte i appen er på vej. Det samme er personlige anbefalinger, som projektet ”Personlige anbefalinger i apps (PAPPS)” arbejder på.

De nye funktioner er alle tænkt med i det nye design, og vil løbende blive implementeret, efter appen er blevet opdateret til designet for at sikre, at appen forbliver overskuelig og lettilgængelig, når der kommer flere funktioner til. 

Siden er sidst opdateret: 01.07.2019

Kontakt

Morten Maegaard Astrup
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)