Godt nytår fra DDB!

Formand for DDB’s koordinationsgruppe, Søren Mørk Petersen, ser tilbage på året, der gik, og frem mod året, der kommer, i DDB.

Her ved begyndelsen af 2019 ser jeg tilbage på et år, hvor DDB har nået vigtige mål. Bl.a. fik vi lanceret en fælles app for bibliotekerne og fastlagt en vision for ”Det sammenhængende bibliotek”. Begge dele er blevet formet gennem en tæt dialog mellem DDB, brugere og biblioteker – og det er det, som gør, at både app og vision nu kan stå som bærende elementer i den videre udvikling af det digitale bibliotekstilbud.

På bibliotekernes vegne insisterer DDB på at få de bedste vilkår for og priser på digitale løsninger. Igen i 2018 er det mundet ud i særdeles gode resultater i forhandlingerne af de digitale materialer. Det har også ført til, at bibliotekerne i løbet af de første måneder af 2019 vil få adgang til en ny forsideservice med høj performance og kvalitet.

Når DDB som organisation går nye veje for at give bibliotekerne den bedste løsning, er det vigtigt, at vi har jer med – hele vejen. Jeg vil på vegne af DDB gerne sige tak til jer alle for jeres deltagelse i arbejdet med at udvikle og forbedre digitale services som BIBI (bibliotekernes beslutningsstøttesystem), appen Biblioteket, DDB CMS og forsideservice. Det er jeres aktive engagement, der gør det muligt for os at tilbyde løsninger i tråd med jeres behov.

Som formand for DDB’s koordinationsgruppe og ikke mindst som bibliotekschef ser jeg frem til det nye år, hvor DDB forsat vil være med til teknisk at understøtte bibliotekernes digitale transformation. Bl.a. bliver bibliotekernes beslutningsstøttesystem rullet ud til bibliotekerne med stadig flere interessante datakilder, og BPI-servicen bliver teknisk forbedret og udbygget med nye funktioner. Brugerne vil opleve en række forbedringer, bl.a. single sign-on mellem en række af bibliotekets webtjenester og en mere enkel og intuitiv søgegrænseflade i DDB CMS.

Godt nytår!

Søren Mørk Petersen
Formand for DDB’s koordinationsgruppe og bibliotekschef for Helsingør Kommunes Biblioteker

Siden er sidst opdateret: 08.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)