Fælles login på tværs af lokale og nationale bibliotekstilbud

Brugerne vil nu opleve et nyt loginflow på deres lokale bibliotekshjemmeside samt opleve, at de kan klikke sig videre til fx Filmstriben uden at skulle logge ind igen.

""

”Single sign-on er en funktion, som vi på bibliotekerne har set frem til længe, og som virkelig understøtter vores vision om et sammenhængende digitalt bibliotekstilbud. Det fælles login gør det langt mere tilgængeligt for brugerne at benytte bibliotekernes mange digitale tilbud. 

En bruger kan nu finde et digitalt materiale på den lokale hjemmeside, fx et online tidsskift, klikke sig direkte videre til RB Digital og læse artiklerne uden at skulle indtaste loginoplysningerne igen. Samtidig så skaber det fælles login også en sammenhæng og genkendelighed for brugeren på tværs af bibliotekernes digitale tilbud”, siger Søren Mørk Petersen, formand i DDB’s koordinationsgruppe og bibliotekschef i Helsingør Kommunes Biblioteker.

Med den seneste opgradering af DDB CMS er bibliotekernes fælles loginflow ’Single sign-on’ blevet implementeret i DDB CMS. Loginflowet er desuden blevet implementeret på alle proxy licenser (alle de betalingsbelagte licenser/elektroniske ressourcer, såsom Gyldendals røde ordbøger, medici.tv, Europa World Plus m.fl.). Loginflowet anvendes også på Filmstriben og bibliotek.dk, hvilket betyder, at brugerne kan bevæge sig på tværs af disse tjenester og de lokale hjemmesider ved blot at logge sig ind én gang.

eReolen er på trapperne

Umiddelbart efter årsskiftet vil brugerne også kunne opleve det nye login på eReolen, eReolen Go og eReolen Global. Når også eReolen får det nye login, vil en bruger fx kunne finde en lydbog på den lokale hjemmeside, gå direkte til eReolen og låne og lytte uden at skulle finde loginoplysningerne frem igen.

Let tilgængeligt indhold for brugerne

Single sign-on er en del af visionen og handleplanen for Det sammenhængende bibliotek, der danner ramme om arbejdet med DDB CMS og appen Biblioteket, og som DDB har udarbejdet i samarbejde med landets folkebiblioteker.

Projektet hører under området ’Kobling mellem bruger og indhold’, der fokuserer på at gøre biblioteksmateriale og -indhold lettere tilgængeligt for brugerne.

Siden er sidst opdateret: 06.01.2020

Kontakt

Maja Vestbirk
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)