DDB’s styregruppe: Vi skal se på DDB-samarbejdet med friske øjne

DDB’s styregruppe har besluttet at igangsætte en analyse af DDB-samarbejdet. Formålet er at udarbejde scenarier for, hvordan man fremover kan organisere de opgaver, som i dag varetages af DDB.

""

”Borgernes og bibliotekernes digitale udvikling har ændret sig markant, siden DDB blev etableret i 2012. Samtidig er der væsentlige ændringer i opgavefordelingen på det digitale område i sektoren, senest med udsigterne til, at KL ved årsskiftet bliver eneejer af DBC A/S, og at bestillerfunktionen ift. DBC i den forbindelse flytter fra DDB til KOMBIT. Derfor er der brug for, at vi ser nærmere på organiseringen af de funktioner, der i dag varetages af DDB,” siger Laila Kildesgaard, formand for DDB’s styregruppe, om den forestående analyse.

DDB’s styregruppe er i gang med at nedsætte en arbejdsgruppe til opgaven, der skal bestå af repræsentanter fra DDB-organisationen og bibliotekssektoren. Gruppen vil hen over foråret analysere organiseringen af de opgaver, som i dag ligger i DDB-samarbejdet (undtaget er bestillerfunktionen ift. DBC), og den overordnede rolle, som DDB i dag har i forhold til at skabe fremdrift i den digitale udvikling på biblioteksområdet og som ophæng for strategiske drøftelser. På DDB’s strategidag d. 7. maj bliver der lagt op til en bred dialog om arbejdsgruppens overvejelser. DDB’s styre- og koordinationsgruppe bliver præsenteret for et endeligt beslutningsoplæg fra arbejdsgruppen d. 19. juni.

Teknisk review af bibliotekernes fælles IT-infrastruktur

DDB’s styregruppe har samtidig besluttet at igangsætte et teknisk review af bibliotekernes fælles it-infrastruktur. Det sker bl.a. på opfordring af BCF og DDB’s koordinationsgruppe.

”Den digitale udvikling rykker sig hurtigt disse år. Vi har brug for at få klarhed over, om de ambitioner, bibliotekerne har ift. digitale løsninger i publikumsbetjeningen og i bibliotekets administration, kan imødeses af den fælles infrastruktur, vi bygger på i dag. Jeg ser derfor frem til analysen, som kan danne et solidt og realistisk udgangspunkt for de kommende års udviklingsplaner,” siger Søren Mørk Petersen, formand for DDB’s koordinationsgruppe og bibliotekschef i Helsingør.

Det tekniske review udføres i samarbejde mellem DDB og KOMBIT, hvor KOMBIT, som den organisation, der skal overtage bestillerrollen på IT-infrastrukturen, vil være tovholder på opgaven.

Læs referatet fra møde i DDB’s styregruppe d. 26. februar 2019 her.

Læs kommissorium for arbejdsgruppen vedr. analyse af DDB-samarbejdet her.

Læs lovforslaget om statens udtræden af DBC her.

Siden er sidst opdateret: 18.03.2019

Kontakt

Glenn Leervad-Bjørn
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)