DDB CMS: Status på næste opgradering (Release 31)

Release 31, der bl.a. indeholder single sign-on og ‘Layout uden grænser’, er i fuld gang med at blive testet på de interne testmiljøer. Vi forventer, at I kan teste på jeres stagingmiljøer medio september.

""

Foruden single sign-on og ‘Layout uden grænser’ indeholder den kommende opgradering en række fejlrettelser, styling- og funktionsforbedringer. I forbindelse med single sign-on afventer vi et automatisk udtræk fra FBS, som sikrer, at brugerne bliver genkendt på tværs af systemer. Så snart ændringen hos FBS er på plads, sender vi releasen til test – forventeligt i midten af september.

Obs. Da der den 14. september træder nye krav til onlinebetalinger i kraft, opfordrer vi alle biblioteker, der har en aftale med DIBS, om at kontakte DIBS.

Det indeholder Release 31

Den kommende opgradering indeholder nye funktioner og flere funktions- og stylingforbedringer. Opgraderingen indeholder bl.a.:

Single sign-on
Med det nye login-flow kan brugerne hoppe fra en bibliotekstjeneste til en anden, f.eks. fra DDB CMS til Filmstriben, uden at skulle indtaste deres loginoplysninger igen. Samtidig vil brugerne blive mødt af en ensartet loginfunktion på tværs af platforme, der sikrer genkendelighed og en enkel oplevelse af at logge ind på tværs af bibliotekstilbud. Når brugerne trykker på log ind, vil de blive sendt til en selvstændig login-side - sådan som de kender det fra NemLog-in.

Filmstriben, bibliotek.dk og læsekompasset har implementeret det nye login-flow, mens eReolen, eReolen Go og alle proxylicenser (alle de betalingsbelagte licenser/elektroniske ressourcer - såsom Gyldendals røde ordbøger, medici.tv og Europa World Plus) kommer på i løbet af efteråret. DDB orienterer løbende om dette.

Layout uden grænser
Med ‘Layout uden grænser’ kan I gøre jeres nyheder og sider mere visuelle med billeder, tekstbokse, materialer og materialelister undervejs i teksten. I vil kunne indlejre elementerne i teksten i en hel eller halv spalte, og derudover bliver det muligt at indlejre flere materialelister som karrusel, kort liste eller lang liste.

Fejlrettelser, funktions- og stylingforbedringer 
Det bliver muligt at tilføje e-materialer til en nodeliste, så de kan fremhæves på forsiden eller i sektioner. Læs mere her.

Det bliver muligt at tilføje kampagner på sektioner. Læs mere her.

Og det bliver også muligt at tracke kampagner - både hvor ofte, der klikkes på dem, men også hvor ofte, de vises. Læs mere her.

Opgraderingen løser desuden de problemer, der har været med standardindstillinger og kloning af arrangementer i forbindelse med Place2Book. Læs mere her og her.

Se alle issues i opgraderingen her.

DIBS: Vær opmærksom på nye regler for online betalinger 

Vi opfordrer alle biblioteker, der har en aftale med DIBS om at kontakte DIBS i forbindelse med de nye krav til onlinebetalinger, der træder i kraft fra den 14. september i Europa. De nye regler betyder, at der skal indføres en ’stærk kundeverifikation (SCA)’, som gør, at alle online betalinger skal verificeres af brugeren i to trin – fx gennem en ekstra kode, der sendes til brugerens mobil.

Vi anbefaler, at I hurtigst muligt sender en mail til support@remove-this.dibs.dk, hvor I angiver jeres CVR og Merchant ID. DIBS kigger derefter på hvilke aftaler, I har, og hvilke oplysninger, der kræves for, at I kan indføre SCA. Vi anbefaler, at I aftaler et tidspunkt med DIBS, hvor de aktiverer SCA, så I umiddelbart efter kan tjekke, om betalingerne går igennem, som de skal.

Siden er sidst opdateret: 16.08.2019

Kontakt

Christel Krabbenhøft
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)