DDB CMS: Ny opgradering med performanceforbedring og Place2Book-API er klar til drift

Den nyeste opgradering af DDB CMS (release 30-1) har været til test på udvalgte biblioteker og er nu klar til drift. Vi anbefaler, I opdaterer hurtigst muligt.

Med denne opgradering kan I se frem til en forbedring af svartider på jeres hjemmeside, et nyt Place2Book-API, der retter fejl og ændringsønsker, samt mulighed for igen at vise jeres karruseller i Biblioteket-appen. Vi har ved denne release fravalgt en stagingperiode, hvor bibliotekerne kan teste, da opgraderingen alene indeholder issues, der krævede test i nært samarbejde med DDB. Opgraderingen er i stedet testet grundigt  på udvalgte biblioteker og er nu frigivet til drift.

Få det fulde overblik over releasen i releasenotes her.

NB: De biblioteker, der ikke anvender Place2Book, skal naturligvis ikke udskifte API’et. I skal dog stadig opgradere på vanlig vis, da opgraderingen også indeholder fejlrettelser og forbedringer.

Hurtigere hjemmesider

Vi har løbende fokus på at gøre hjemmesiderne hurtigere. Vi har gennemført et analysearbejde af DDB CMS, der bl.a. har vist, at alle sider med materiale, der bliver vist med ratings (søgeresultat, lånerstatus, post-visning), kan gøres væsentligt hurtigere. Med den nye opgradering bliver alle ratings derfor hentet asynkront. Det betyder, at siden først vises for brugeren uden ratings, og når ratings efterfølgende er hentet, vises de også på siden. Det gør vi i forvejen med andre data fra eksterne systemer, fx forsidebilleder fra MoreInfo og beholdningsoplysninger fra FBS.

Integration til Biblioteket-appen 

Med opgraderingen kan I igen vise egne forsidekarruseller i Biblioteket-appen. Læs mere om forsidekarrusellerne her.

Arrangementer og integration til Place2Book

Med opgraderingen er måden, data fra Place2Book hentes, blevet forbedret ved skift til et nyt API. Med det nye API bliver mange af de indmeldte fejl og ændringsønsker rettet. Det vil bl.a. sige, at billetknappen nu opdateres i forhold til, hvad billetstatus er. Det betyder også, at fremgangsmåden med at oprette billetter via Place2Book er ændret. Se hvordan man fremadrettet opretter billetter her.

OBS: Vær opmærksom på, at start- og slutsalgsperiode på billetter kun skal indstilles, hvis salget skal starte i fremtiden, og/eller hvis salget skal slutte, inden arrangementet finder sted.

Der er fundet en fejl i det nye API, der medfører, at billetter med en senere startsalgsperiode ikke får den rigtige billetstatus. Da det ikke er en fejl i DDB CMS, bliver dette løst af Place2Book senest primo juli. Læs mere om fejlen her.

Sådan skifter I til det nye Place2Book API

  1. Naviger til /admin/config/ding/place2book og indsæt API nøgle under Place2Book authorization token.
  2. Naviger til /admin/config/ding/place2book/defaults og indstil Default event maker.
  3. Naviger til /admin/config/ding/place2book/mappings og lav event maker mapping og kultunaut kategori/målgruppe mapping.
  4. Når ovenstående er gennemført, foretager man migrering: Klik på knappen “Start migration” under /admin/config/ding/place2book/migrate.
  5. Når migreringen er foretaget, skal I tjekke, at jeres arrangementers billetlink-statusser er korrekte. Skulle der være arrangementer, der ikke er blevet migreret, vil de fremgå af en oversigt inde på /admin/config/ding/place2book/migrate. Det kan fx være tilfældet, såfremt et arrangement er slettet i Place2Book, men ikke er blevet slettet i jeres DDB CMS.
  6. For at godkende migreringen endeligt klikker I på ‘Approve migration’. Når først I har klikket på ‘approve’, er der ingen vej tilbage. Gamle Place2Book data bliver slettet, og man kan ikke migrere længere.

For redaktørbiblioteker, der anvender Place2Book
DBC har jeres nye nøgle, som I modtager, når I kontakter dem for at aftale et tidspunkt for opgraderingen.

For webmaster- og programmørbiblioteker, der anvender Place2Book 
I skal henvende jer til Place2Book på api@remove-this.place2book.com og få udleveret jeres nye API-nøgle, når I ønsker at opgradere.

Sådan går I i produktion med opgraderingen

For redaktørbiblioteker
Biblioteker, som er i drift med DDB CMS og har redaktørhostingplanen, skal henvende sig til DBC’s kundeservice med ønske om dato og tidspunkt for, hvornår opgraderingen skal finde sted. I kan foretage opgraderingen på en hverdag og skal bestille den hos DBC senest mandag den 10. juni.

For webmaster- og programmørbiblioteker
Biblioteker med programmør- eller webmasterhostingplan kan nu opgradere til versionen “ding2-7.x-4.7.0”.

Kontakt

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte projektleder Christel Krabbenhøft via kontaktboksen til højre.

Siden er sidst opdateret: 21.05.2019

Kontakt

Christel Krabbenhøft
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)