Appen Biblioteket: FBS-bruger, brøndprofil og forsidekarruseller

Vær opmærksomme på, at I til appen Biblioteket bør have særlige profiler til FBS og Brønden, og at egne karruseller midlertidigt vil mangle på forsiden.

Opret separat FBS-bruger til appen for sikre differentieret statistik

I forbindelse med opkoblingen til appen skulle alle angive en FBS-bruger på biblioteket.redia.dk. Vi er blevet opmærksomme på, at nogle biblioteker har genbrugt deres DDB CMS-bruger.

Det er vigtigt, at der bliver lavet en særskilt bruger til appen. Det sikrer bl.a. at man i FBS-statistikmodulet, kan se antal reserveringer, fornyelser og gebyrer fordelt på CMS og app.

Eksempel på differentieret visning af data i FBS-statistikmodulet
Eksempel på differentieret visning af data i FBS-statistikmodulet

Sådan opretter du en ny bruger
Du opretter en ny bruger i Ciceros ”F7 Sysadmin - Ekstern adgang", med navn, adgangskode og passende rettigheder. 

Herefter skal du indtaste den nye bruger på biblioteket.redia.dk. Klik på 'Redigér profil', log ind og gå til fanen 'Bibliotekssystem'.

Opdatér brøndprofil for at undgå fejlvisninger

De biblioteker, der har Masterfile aktiv i appens brøndprofil i VIP-basen, har oplevet problemer med Masterfile-poster, der bliver blandet sammen med regulære lån i brugernes lånerstatus.

Redia har fundet og løst problemet. Vi anbefaler dog stadig at alle biblioteker laver en begrænset brøndprofil for de kilder, der på nuværende tidspunkt virker via appen.

Se her hvilke kilder, der skal og kan aktiveres til appen, og hvordan du gør.

I en begrænset periode vil det ikke være muligt at vise egne karruseller i appen

Proceduren for oprettelse af forsidekarruseller i DDB CMS er blevet ændret med den seneste opgradering af DDB CMS (release 30). Det betyder, at det midlertidigt ikke vil være muligt at vise egne karruseller i appen. 

Vi arbejder på en løsning, så de kommer tilbage med den næste opgradering af DDB CMS (release 30-1), som vi forventer bliver rullet ud i maj.

I mellemtiden vil de fem faste materialekarruseller, samt de to fra eReolen, stadig blive vist på forsiden i appen.

Siden er sidst opdateret: 08.04.2019

Kontakt

Terji Jensen
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)