Appen Biblioteket: Det nye design er på trapperne

Brugerne kan snart hente en ny version af Biblioteket-appen i App Store og Google Play. Få et overblik over designet inden.

""

Når brugerne opdaterer til den nye version af appen (version 3.0) senere på ugen, vil de opleve en ny og forbedret navigation og mulighed for at søge gennem kategorier. I skal ikke foretage jer noget i forbindelse med opdateringen.

Ny navigation gør det lettere at tilgå kernefunktioner

Den nye version af appen indeholder en bundmenu, der samler de funktioner, som brugerne oftest tilgår i appen. Den nye navigation er den samme som i eReolens app, hvilket skaber genkendelighed og gør det let for brugerne at navigere på tværs af begge tilbud.

Det nye design i appen Biblioteket
Appens nye design
Appens nye design

Fra venstre:

  1. Forside: Her kan brugeren gå direkte tilbage til forsiden.
  2. Søg: Her kan brugeren søge via kategorier. Denne funktion findes også i eReolens app, og brugerne vil opleve, at flere af kategorierne går på tværs.
  3. Min side: Her har brugeren overblik over sine reserveringer, lån og mellemværender samt adgang til lånerkort, beskeder og indstillinger.
  4. Mere: Her kan brugeren se åbningstider for det lokale bibliotek, finde kontaktoplysninger, skifte kommune og finde vej på biblioteket for de kommuner, der har wayfinding.

For at bevare en let tilgængelig mulighed for at søge for brugeren er søgefeltet i toppen af forsiden bevaret. Søgefeltet er dog mere nedtonet og fylder mindre for at give bedre plads til indholdet.

Libry Guide er opdateret, så den giver information og overblik over alle funktioner i den nye version af appen. Gå til Libry Guide her.

Nyt design danner grundlag for flere nye funktioner

Med den nye opdatering er Biblioteket-appen blevet mere brugervenlig bl.a. ved, at appens kernefunktioner er lettere tilgængelige for brugeren. Samtidig danner den nye navigation og struktur grundlag for, at flere nye funktioner kan blive inkorporeret i fremtidige releases i appen bl.a. huskelister, personlige anbefalinger og muligheden for at læse og lytte til e- og lydbøger direkte i appen. Huskelister, der har været efterspurgt af flere brugere og biblioteker, vil blive tilgængelige med næste opdatering senere på året.

Gør brugerne opmærksomme på appen med smartbanner på jeres hjemmeside

Når brugerne tilgår jeres hjemmeside fra deres mobil eller tablet, kan I gøre dem opmærksomme på, at de også kan hente og tilgå biblioteket via appen Biblioteket. Det kan I gøre med et smartbanner på jeres hjemmeside. Læs hvordan I gør her.

Siden er sidst opdateret: 26.09.2019

Kontakt

Morten Maegaard Astrup
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)