Stor diskussionslyst og gode input på årets dialogmøder

I marts afholdt DDB tre dialogmøder med landets biblioteker for bl.a. at drøfte diskussionsoplægget til en vision for Det Sammenhængende Bibliotek.

Dialogmøderne blev i år afholdt i henholdsvis Aalborg, Vejle og Gentofte, hvor mange repræsentanter fra biblioteker i hele landet mødte engagerede op for at diskutere aktuelle og fremtidige udviklingstiltag i DDB.

Det Sammenhængende Bibliotek – hvordan skal handleplanen for de næste 3 år se ud?

Dagene bød på god stemning samt stor diskussionslyst i forbindelse med diskussionsoplægget til en vision for Det Sammenhængende Bibliotek – en vision, der med fokus på den gode digitale brugeroplevelse skal sætte retningen for udviklingen af DDB CMS og app’en Biblioteket de næste 3 år. På møderne diskuterede deltagerne anbefalinger og prioriteter for Det Sammenhængende Bibliotek for at omsætte visionen til en realistisk handleplan.

Visionen blev mødt med en generel opbakning blandt de deltagende biblioteker, som udtrykte særlig stor opbakning til fokusområdet ”Tværgående søgning”, der skal vise det store udbud af materialer på tværs af bibliotekets tjenester. Fokusområderne ”Koblingen mellem bruger og indhold” samt ”Biblioteket som inspirator” blev også placeret højt på prioriteringslisten under mødernes diskussioner. De mange input og prioriteringer indgår nu i det videre arbejde med at fastlægge en handleplan for realisering af visionen over de næste 3 år. Vi forventer, at handleplanen er færdiggjort til sommer.

Fokus på arbejdet med Biblioteksproduceret Indhold – hvordan øges brugen?

Biblioteksproduceret indhold (BPI) var også på mødernes dagsorden. BPI er en service, som giver bibliotekerne mulighed for at dele redaktionelle artikler og arrangementer med hinanden til brug på deres hjemmesider. Deltagere i det nystartede projekt ”Redaktionelt samarbejde om biblioteksproduceret indhold”, som udvikles med støtte fra DDB’s projektpulje, orienterede om servicen og rejste en debat om, hvordan man kan øge brugen af servicen som et fælles værktøj. Det gav anledning til spændende diskussioner, der både pegede på udbredt opbakning til servicen, men også på at væsentlige barrierer i udbredelsen af databasen ikke bare er tekniske og kulturelle, men også et manglende kendskabet til servicen, og til hvordan man ”smart” kan bruge den.

De mange tilbagemeldinger fra bibliotekerne har udgjort et vigtigt indspil til DDB’s videre arbejde med digitale løsninger til bibliotekerne, og vi håber på at kunne gentagen succesen næste år.

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)