Laila Kildesgaard er ny formand for DDB’s styregruppe

Laila Kildesgaard, direktør i KL, er indtrådt som ny formand for DDB’s styregruppe. Hun overtager posten fra Ralf Klitgaard Jensen.

""

Laila Kildesgaard, direktør i KL, har bl.a. som formand for Kommunernes Digitaliseringsråd og daglig ansvarlig for ledelsesdialog mellem DBC og KOMBIT et klart fokus på den kommunale digitaliseringsproces, som folkebibliotekerne også er en del af. Hun ser frem til at sætte sig i DDB’s formandsstol og derigennem bidrage til at styrke det digitale bibliotekstilbud til borgerne:

”Jeg ser en stor værdi i, at borgerne ikke kun fysisk, men også digitalt møder et nutidigt og inspirerende bibliotekstilbud. Det kan vi bedst give dem, hvis vi på tværs af kommunerne er sammen om de digitale løsninger. DDB løfter en vigtig opgave med at sætte retning for og skabe fremdrift i udviklingen og bidrager til, at indsatser både lokalt og nationalt koordineres, så de kommer flest muligt til gavn. Jeg vil med min tværgående funktion i det kommunale digitaliseringslandskab lægge vægt på, at vi sammen – på tværs af organisationer – arbejder for det fælles mål, som bibliotekerne via DDB udstikker for det digitale folkebibliotekstilbud.

Der er med visionen for ”Det sammenhængende bibliotek” sat nogle klare målsætninger for udviklingen af den fælles hjemmeside- og appløsning de kommende tre år. Jeg vil som styregruppeformand i tæt samspil med formand for DDB’s koordinationsgruppe Søren Mørk Petersen lægge vægt på, at vi arbejder fokuseret for at realisere disse.”

Om DDB’s styregruppe

Styregruppen er den øverste ledelse i DDB. Styregruppen træffer de overordnede politiske og strategiske beslutninger og har det overordnede ansvar for økonomi og finansiering. Få mere at vide om DDB’s styregruppe her.

Næste møde i DDB’s styregruppe finder sted den 22. november 2018.

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)