Hvad har dit bibliotek gjort for at øge brugen af digitale materialer?

Kompetenceudvikling, ubegrænset lån og målrettet formidling er nogle af de initiativer, der ude på bibliotekerne har været for at øge brugen af de digitale materialer.

DDB’s strategidag sidste år blev der sat fokus på ”de usynlige digitale materialer”. På strategidagen i år samlede vi op på temaet og spurgte bibliotekscheferne, hvad man på deres bibliotek har gjort for at øge brugen af digitale materialer. Blandt de forskellige initiativer, der nævnes, er eksempelvis fokus på intern kompetenceudvikling, tilgængelighed og målrettet formidling.

Læs en opsamling af alle besvarelserne her.

Organisatorisk fokus på kompetenceudvikling og statistik

Flere biblioteker fortæller, at de har haft fokus på kompetenceudvikling og opkvalificering af deres medarbejdere. Nogle biblioteker har haft fokus på intern uddannelse i e-ressourcer af alle medarbejdere for at styrke formidlingen ansigt til ansigt. Andre biblioteker har fokuseret kompetenceudviklingen omkring fagspecifikke teams og haft fokus på at skabe strategiske rammer for de digitale tilbud. ERMS bliver ad flere omgange nævn som et strategisk værktøj til at planlægge formidlingsindsatser og indkøb samt til at måle på effekt.

Tilgængelighed og målrettet formidling

Flere biblioteker fortæller, at de helt eller delvist har fjernet begrænsninger på udlån af e-bøger og netlydbøger for at undgå, at brugeren møder loftet. Samtidig har mange biblioteker slået kilder til i brønden for at gøre e-ressourcerne synlige i søgeresultatet.  

Flere biblioteker har arbejdet med forskellige formidlingsgreb fra kampagner i det digitale og fysiske rum til indretning af ”lyttehjørner” i det fysiske rum. Herudover er der biblioteker, der har haft succes med målrettet formidling af relevante e-ressourcer til studerende på ungdomsuddannelserne og i gymnasiet samt med indsatser på eReolen Go til elever i folkeskolen. 

Kan vi øge brug ved fælles indsats?

På baggrund af det fokus, der har været på at synliggøre digitale licenser har DDB fået udarbejdet et fælles kampagnemateriale til formidling af RB Digital. Kampagnen løber fra d. 15. juni (datoen er rykket tre dage grundet tekniske udfordringer med brugeroprettelse).

Læs mere og find materialet her.

Siden er sidst opdateret: 12.06.2018

Kontakt

Sofie Blinkenberg Federspiel
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)