Fokusområderne i Udviklingsplan 2019 er besluttet

DDB’s styre- og koordinationsgruppe har vedtaget tre fokusområder for udviklingsaktiviteter under kategorien "Nyudvikling".

Udviklingsplan 2019 indeholder de udviklingsopgaver for den fælles IT-infrastruktur, som DDB bestiller hos DBC på vegne af bibliotekerne.

På fællesmødet den 21. juni vedtog DDB’s styre- og koordinationsgruppe tre fokusområder for den kommende udviklingsplan under kategorien ”Nyudvikling”, der dækker over udviklingsaktiviteter, som ikke er bundet af tidligere beslutninger.

Foruden ”Nyudvikling” indeholder Udviklingsplan 2019 en række udviklingsaktiviteter inden for kategorien ”Opfølgende udvikling”, som består af opgraderinger af eksisterende funktioner.

Udviklingsplanens fokusområder

Udviklingsopgaverne i kategorien ”Nyudvikling” har tre fokusområder:

  • Adgang
  • Søgning
  • Samarbejde om infrastrukturen

Disse fokusområder er forsat fra Udviklingsplan 2018, da de er centrale områder for bibliotekerne.

Udviklingsplanen følger op på tidligere udvikling

Udviklingsplanens aktiviteter under kategorien ”Opfølgende udvikling” vil typisk være videreudvikling eller opgradering af eksisterende, basale funktioner i infrastrukturen. Her ligger bl.a. aktiviteter som led i overgangen til de nye katalogiseringsregler, RDA. RDA har i de seneste to udviklingsplaner været et fokusområde for den egentlige udvikling med forberedende analyser til at danne et beslutningsgrundlag for en konkret implementering.

Hvad sker der nu?

DDB vil i samarbejde med DBC og DDB’s Faggruppe for infrastruktur lave et første udkast til Udviklingsplan 2019 for bibliotekernes fælles IT-infrastruktur. Efter godkendelse i DDB’s koordinationsgruppe vil udkastet i oktober 2018 blive sendt i åben høring hos bibliotekerne. Ud fra kommentarerne i høringsperioden færdiggør DDB i samarbejde med Faggruppen for infrastruktur og DBC et endeligt udkast til Udviklingsplan 2019 med henblik på godkendelse i DDB’s koordinationsgruppe på møde den 5. december 2018.

Siden er sidst opdateret: 13.08.2018

Kontakt

Preben Aagaard Nielsen
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)