DDB’s strategidag 2018: Se programmet og tilmeld dig i dag

Hvordan skal handleplanen for DDB CMS og app’en Biblioteket se ud de kommende 3 år? Og hvordan kan du som digital leder arbejde med nye teknologer i et strategisk perspektiv? Se programmet for årets strategidag og tilmeld dig inden den 2. maj.

""

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Den 16. maj afholder DDB den årlige strategidag for lederne af landets folkebiblioteker. Med udgangspunkt i diskussionsoplægget til en vision for Det Sammenhængende Bibliotek sætter vi på dagen fokus på retningen for næste generation af DDB CMS og app’en Biblioteket og diskuterer de strategiske valg, en brugerfokuseret udvikling kan medføre. Deltag i dialogen og vær med til at forme den endelige vision og handleplan.

Vi fortsætter også opmærksomheden på digital ledelse fra de sidste års strategidage, denne gang ved at bringe nye teknologier i fokus. Marianne Grymer Bargeman, formidlingschef på ARoS, fortæller om de valg og udfordringer, der er forbundet med at bruge nye teknologier til at skabe en bedre brugeroplevelse. Det gør hun med udgangspunkt i erfaringerne fra ARoS store satsning ”ARoS Public”, hvor nye teknologier som f.eks. eyetracking og kommentarboksen bruges til at give brugerne nye oplevelser med kunsten. Kom og hør om vejen fra strategiske målsætninger til praktisk realisering, og bliv klogere på, hvordan du som digital leder kan arbejde med nye teknologier i et strategisk perspektiv.

Praktisk information

Strategidagen foregår på Hotel Opus i Horsens. Dagen er forbeholdt bibliotekschefer og deres souschefer/stedfortrædere. Der kan højest deltage to fra hvert bibliotek.

Tid: Onsdag den 16. maj, kl. 09.30-15.30
Sted: Hotel Opus i Horsens

Tilmelding

Tilmeld dig strategidagen her

Obs:
Der er tilmeldingsfrist d. 2. maj.

Program

9.30Morgenmad
10.00Velkommen
v. Ralf Klitgaard Jensen, formand for DDB’s styregruppe
10.10Status fra DDB
v. Glenn Leervad-Bjørn, sekretariatschef i DDB
10.45En vision for ”Det Sammenhængende Bibliotek”
Introduktion til ”Diskussionsoplæg til en vision for Det Sammenhængende Bibliotek” v. Glenn Leervad-Bjørn, sekretariatschef i DDB
Fra oplæs til realisering: Hvilke strategiske valg skal der træffes? Interviewsession med medlemmer af projektets styregruppe Pia Henriette Friis (bibliotekschef på Kolding Bibliotek og formand for BFC) og Søren Mørk Petersen (bibliotekschef på Helsingør Bibliotek og formand for DDB’s koordinationsgruppe)
11.45Frokost
12.30Workshop om ”Det Sammenhængende Bibliotek”
14.00Pause
14.15Bedre brugeroplevelser ved hjælp af nye teknologier – erfaringer fra ARoS
v. Marianne Grymer Bargeman, formidlingschef på ARoS
15.00Opsamling på workshop: Hvordan bevæger vi os videre herfra?
v. ordstyrer Anders Jacobi
15.30Tak for i dag!


Bemærk, at ændringer i programmet kan forekomme.

 

 

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019

Kontakt

Sofie Blinkenberg Federspiel
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)