DDB CMS: Ny opgradering klar til drift

Den nye opgradering ”Release 28 - Search Abstraction Layer” (ding2-7.x-4.3.1) er blevet testet ude ved bibliotekerne samt internt i DDB, og er nu klar til drift.

Opgraderingen består primært af det nye søgeabstraktionslag (også kaldet Search Abstraction Layer), som er udviklet af Reload. Søgeabstraktionslaget er blot en teknisk release, og hvis alt går som planlagt, kommer I ikke til at mærke noget til det. Det indeholder en forbedring i kodestrukturen i DDB CMS, så den kan fungere med forskellige databrønde.

Det nye søgeabstraktionslag til alle DBC’s brøndrelaterede services danner grundlag for en lang række andre DDB CMS-projekter, bl.a. Ballerups projekter Guldknappen, Kampagne PLUS samt Layout uden grænser. Historikken omkring udvikling og integration af abstraktionslaget er samlet i issue 2685.

Opgraderingen indeholder også moduler til app’en 'Biblioteket', der eksempelvis giver mulighed for at vise lokale nyheder og arrangementer. Den nye opgradering indeholder desværre en fejl, hvor arrangementstedet ikke fremgår af det enkelte arrangement, men kun i selve oversigten. Fejlen bliver rettet og udrullet hurtigst muligt. Fremdriften vil fremgå af  issue 3533.

I kan se alle issues i opgraderingen her.

Sådan går I i produktion med releasen

For redaktørbiblioteker
Biblioteker, som er i drift med DDB CMS og har redaktørhostingplan, skal henvende sig til DBC’s kundeservice med ønske om dato og tidspunkt for, hvornår opgraderingen skal finde sted. I kan foretage opgraderingen på en hverdag og skal bestille den hos DBC senest onsdag den 23. maj 2018.

For webmaster- og programmørbiblioteker
Både biblioteker, som er i drift på webmasterhostingplanen, og biblioteker med programmørrettigheder kan nu opgradere til versionen ”ding2-7.x-4.3.1”.

VIGTIGT: For webmaster- og programmørbiblioteker, der allerede har app’en i drift
For jer, der allerede har app’en i drift, er det vigtigt, at I først afinstallerer de gamle app-moduler, inden I installerer de nye. Det er desuden vigtigt, at flytte fluebenet fra ”Send til SMS Content” til ”Show in mobile app”, når I opretter en nyhed eller et arrangement. Ellers vil det ikke blive vist i app’en. Denne uheldige default setting vil blive rettet og udrullet hurtigst muligt. Fremdriften vil fremgå af dette issue 3536

Siden er sidst opdateret: 08.05.2018

Kontakt

Christel Krabbenhøft
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)