Opfølgning på fællesdagen om søgeprojektet den 22. februar 2017

Brugerne forventer, at de kan søge, som de gør det på Google eller på en webshop. Læs mere om resultaterne fra dagen: hvilke problemstillinger står vi overfor, hvad meldte bibliotekerne ind af løsningsforslag, og hvad skal der ske nu?

Med omtrent 70 deltagere på fællesmødet var fremmødet stort, da DDB inviterede til fællesmøde om søgeprojektet onsdag den 22. februar på Charlottehaven i København. Formålet med dagen var blandt andet at sætte fokus på, hvordan vi i fællesskab sikrer brugerne en bedre søgeoplevelse på bibliotekernes hjemmesider. 

Fra Google-søgning til webshop-forventning

Et af dagens indspark var en præsentation af, hvordan brugerne søger på bibliotekernes hjemmesider. På baggrund af en brugerundersøgelse, foretaget af Ole Gregersen fra virksomheden Optuner, blev det forklaret, at:

”Brugerrejsen går i de fleste tilfælde godt: brugeren foretager en søgning, der vises et søgeresultat, brugeren finder sit materiale og laver en reservering. Problemet opstår, når brugeren har stavet forkert, skriver flere ord i søgefeltet eller får et resultat frem, som ikke giver mening, og forvirrer brugeren, som nu ikke ved, hvordan denne i stedet skal foretage sin søgning.”

Se den samlede rapport med resultatet fra brugerundersøgelsen her.

Løsningsforslag: Hvordan forbedrer vi brugernes søgeoplevelse?

Med gode inputs fra bibliotekerne stod DDB, ved udgangen af dagen, tilbage med en masse gode forslag til, hvordan vi optimerer og forbedrer søgeoplevelsen, så den lever op til brugernes forventninger. 

Se løsningsforslagene her.

Hvad skal der ske nu?

Vi skal have anvendt resultaterne fra dagen, vores viden om problemstillingerne såvel som de indmeldte løsningsforslag, så vi bedst muligt understøtter det videre arbejde med at udvikle og forbedre søgeoplevelsen på DDB CMS. I DDB er vi i fuld gang med at få overblik over og systematisere løsningsforslagene. I den videre proces vil vi blandt andet løbende invitere til arbejdsdage, hvor vi i fællesskab skal arbejde videre med forslagene, og vi skal have DBC til at se nærmere på, hvordan vi kommer i mål med løsningerne.

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)