Ny rapport om udviklingen på lydbogsmarkedet

Interessen for lydbøger vokser i takt med, at flere får øjnene op for formatet. I en ny rapport analyseres lydbøgernes udvikling på et bogmarked, der fortsat står overfor en omfattende digitalisering.

Rapporten er udarbejdet af In2Media for Foreningen eReolen som et led i projektet Audiobook Boom, der er støttet af DDB's projektpulje. Projektet har analyseret væksten indenfor bibliotekernes digitale lydbogstilbud og tilbyder bibliotekerne et indblik i, hvordan de skal positionere sig i forhold til den nye viden om udviklingen.

eReolens motivation for undersøgelsen af lydbogsmarkedet er, at vi er inde i en større og stadig accelererende transitionsperiode fra det fysiske til det digitale. I rapporten opstilles en række trends og tendenser inden for den digitale verden, som blandt andet er en vækst inden for podcast-mediet og en generel omnichannel-bevægelse.

Rapportens formål er at udarbejde en positioneringsstrategi for, hvordan bibliotekerne skal håndtere udviklingen på lydbogmarkedet i forhold til kommercielle tilbud. Derfor er brugerønsker, markedstendenser og konkurrerende tilbud på lydbogsmarkedet i Danmark og i resten af verden blevet analyseret.

Læs rapporten her.

Konference om lydbøger

eReolen afholder sammen med Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening en konference om lydbøger, hvor rapportens hovedkonklusioner præsenteres. Konferences afholdes tirsdag den 5. december på Middelfart Bibliotek, hvor rapporten bliver præsenteret efterfulgt af forskellige oplæg om lydbøger og udviklingen af lydmediet. Læs mere om konferencen og tilmelding her.

Siden er sidst opdateret: 27.11.2017

Kontakt

Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)