Høring af Udviklingsplan 2018

Et oplæg til Udviklingsplan 2018 for bibliotekernes fælles IT-infrastruktur ligger nu klar til høring hos bibliotekerne. Deadline for høringssvar er fredag den 13. oktober.

Den endelige udviklingsplan vil indeholde de udviklingsopgaver, som DDB bestiller til udvikling og gennemførelse hos DBC i 2018. Med den åbne høring kan bibliotekerne kommentere på fokusområderne samt give forslag til prioritering af de i alt 43 projektkandidater, der præsenteres i oplægget. Hvorvidt alle projektkandidater i sidste ende inkluderes i udviklingsplanen, afhænger af en nærmere estimering efter høringsperioden.

Fokusområder for Udviklingsplan 2018 

  • Adgang
  • Søgning
  • Samarbejde om infrastrukturen
  • RDA-understøttelse
  • Opgradering og konsolidering
  • Integration til eksterne systemer

Fokusområderne 1-4 er de samme som i udviklingsplanen for 2017 (Releaseplan 2017), da områderne fortsat er centrale for bibliotekernes udvikling. De fire fokusområder blev behandlet på et åbent fællesmøde i Vejle den 23. august 2017, som DDB afholdt i samarbejde med Centralbibliotekerne og DBC. I Releaseplan 2017 indgik desuden områderne ”Nødvendig udvikling” og ”Overførte projekter”. I nærværende udviklingsplan for 2018 er disse områder erstattet af områderne ”Opgradering og konsolidering” samt ”Integration til eksterne systemer”.

De fire første fokusområder er alle centrale i arbejdet med at understøtte den gode brugeroplevelse, som er et af DDB’s strategiske indsatsområder for 2017-2019. De to sidste fokusområder er nødvendige for at sikre en robust og opdateret infrastruktur, der integrerer med de eksterne systemer, som giver nødvendigt input til infrastrukturen.

Høringssvar

Med høringen vil DDB gerne have bibliotekernes holdning til prioritering af fokusområderne og projektkandidaterne i udviklingsplanen. Det fremgår af oplægget, at særligt søgning vejer tungt i 2018. Nedenfor findes høringsoplægget og en skabelon til høringssvar, hvor fokusområderne og de tilhørende projektkandidater kan kommenteres.

Høringssvar udfyldes direkte i skabelonen og sendes til postkassen ddb@remove-this.slks.dk med emnet "Høringssvar". Høringsfristen er fredag den 13. oktober.

Hent høringsoplæg (pdf) 
Hent skabelon til høringssvar (word)

Proces

Når bibliotekerne har indgivet deres skriftlige høringssvar, behandler DDB’s sekretariat de indkomne svar og indhenter evt. supplerende information. Herefter sendes et revideret oplæg af Udviklingsplan 2018 i høring hos DDB’s faggruppe for infrastruktur og i BIL-udvalget (Kulturstyrelsens Udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde), hvorefter det reviderede oplæg den 5. december forelægges for Koordinationsgruppen  til endelig godkendelse. 

Siden er sidst opdateret: 25.09.2017

Kontakt

Mikkel Schou-Nielsen
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)