Godt nytår!

Formand for DDB’s koordinationsgruppe, Søren Mørk Petersen, ser tilbage på året, der gik, og frem mod året, der kommer, i DDB.

I 2017 fik både borgere og biblioteker en række forbedringer, som DDB har været med til at bane vejen for. Bl.a. har nye funktionaliteter og design i både DDB CMS og på Litteratursiden været med til at give borgerne en bedre oplevelse på bibliotekets digitale services.

Desværre var der også områder, hvor DDB i 2017 ikke nåede så langt som planlagt. Udviklingen af den nye fælles biblioteks-app stødte ind i en række problemer bl.a. med levering af data fra det underliggende datalag, og forbedringer af søgefunktionaliteten i DDB CMS blev sat på hold pga. tekniske udfordringer i søgeinfrastrukturen, som DBC var nødt til at prioritere håndteringen af.

Vi skal i 2018 bruge de erfaringer, vi har gjort os, til at komme stærkt i mål med resultater, som kan komme borgere og biblioteker til gavn. Derfor er vi i tæt dialog med vores leverandører om at forbedre leverancestabilitet, ligesom vi har forbedret processerne i DDB, fx i forhold til at sikre et mere stabilt flow i udviklingen af DDB CMS.

I 2017 fik vi med oplægget til en vision for ”Det sammenhængende bibliotek” også lagt grundstenen til at sætte en retning for udviklingen af bibliotekernes digitale flagskibe DDB CMS og den kommende app. I foråret vil vi invitere til at drøfte oplæggets strategiske og praktiske forslag, så vi sammen får fastlagt, hvor visionen skal føre os hen. Jeg ser meget frem til dialogen, for den vil give os en tiltrængt ramme til at tale om bibliotekernes digitale udvikling og den retning, vi i DDB skal arbejde efter.

DDB er bibliotekernes fællesskab, og derfor er det afgørende, at vi er sammen om at sætte retningen – og om at skabe resultaterne. For at styrke den lokale innovationskraft i den nationale digitale udvikling, ændrer vi i 2018 vores projektpulje. Den nuværende projektpulje deles i to spor: Det ene spor er for projekter, der ligger tæt op ad DDB’s kerneprodukter/den fælles it-infrastruktur, og derfor har fordel af at blive udviklet i samarbejde med DDB. Det andet spor er for projekter, der i højere grad kan udvikles med løs tilknytning til DDB, fx analyseprojekter eller udvikling af tekniske løsninger, som ikke vil påvirke den fælles it-infrastruktur. Allerede i marts afholdes der en ide-workshop ift. det førstnævnte puljespor – dét, og mere om de to spor i puljen, vil der komme information ud om senere på måneden. Vi håber, at I vil tage godt imod den nye puljestruktur og byde ind med gode ideer, projektforslag eller ressourcer, hvor det er muligt.

Jeg ser frem til et spændende år i DDB – i første omgang ser jeg frem til resultatet af den tilfredshedsundersøgelse, DDB netop nu har ude blandt bibliotekscheferne. Svarene fra dit bibliotek vil være med til at præge den digitale udvikling i 2018 – så byd ind!

Søren Mørk Petersen
Formand for DDB’s koordinationsgruppe og bibliotekschef på Helsingør Kommunes Biblioteker

Siden er sidst opdateret: 08.01.2018
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)