DDB’s strategidag 2017: Den gode digitale brugeroplevelse

Hvilke medievaner har brugerne, og hvordan sikrer vi, at bibliotekernes digitale tilbud er relevante for og inspirerer brugerne? Deltag i DDB's strategidag, hvor vi i fællesskab stiller spørgsmål og udstikker en retning for bibliotekernes digitale tilstedeværelse. Frist for tilmelding er 27. april.

Centralt for DDB i 2017 er at styrke den gode brugeroplevelse på bibliotekernes digitale platforme. Journalist og radio- og tv-vært Mette Walsted Vestergaard vil være dagens ordstyrer. Med sine skarpe spørgsmål og et glimt i øjet vil hun fastholde os og udfordre os i dagens diskussioner. Det bliver en spændende og ambitiøs dag, og Søren Mørk Petersen, formand for DDB’s koordinationsgruppe, har store forventninger til dagen:

”Det handler om brugerne. Vil vi inspirere brugerne i mødet med biblioteket, må vi sikre, at brugerne oplever bibliotekerne og deres digitale tilbud som relevante. Den gode brugeroplevelse er derfor et strategisk indsatsområde for DDB i 2017-2019. På årets strategidag tager vi udgangspunkt i nogle af de strategiske overvejelser, som ligger bag at skabe den gode brugeroplevelse. Vi skal se nærmere på de digitale materialer, vi tilbyder brugerne, og på det digitale og personaliserede rum, vi inviterer brugeren ind i. Jeg har store forventninger til dagen og til de mange vigtige diskussioner og input fra sektoren. Dagen skal give os et solidt grundlag for det videre arbejde med at understøtte den gode digitale brugeroplevelse”.

Personalisering og de såkaldte filterbobler

Hvilken betydning har det, at algoritmer udvælger og sorterer viden for os ud fra vores og andres adfærd på nettet? Hvordan kan personalisering af brugeroplevelsen på bibliotekets digitale platforme styrke bibliotekets relevans i brugerens øjne og samtidig sikre at biblioteket forsat bidrager til at udvide borgernes horisont? På strategidagen sætter vi spot på bibliotekets rolle i en digital tidsalder, hvor den personaliserede brugeroplevelse vinder frem. Digital strateg og forfatter Peter Svarre vil skabe debat om fordelene og ulemperne ved de såkaldte filterbobler og personalisering, og Frederiksberg Bibliotek vil indvi os i deres strategiske overvejelser bag og erfaringer med at tilbyde brugerne et personaliseret digitalt biblioteksrum.

De usynlige, besværlige digitale materialer

En stor del af bibliotekernes digitale materialer bliver ikke brugt. De er ofte svære for brugerne at finde på bibliotekernes digitale platforme, og måske netop derfor er der et begrænset kendskab til materialerne. På strategidagen skal vi blive klogere på de usynlige og besværlige digitale materialer. Hvorfor er de en del af bibliotekernes tilbud til borgeren, og hvordan sikrer vi, at borgerne får glæde af dem?

Praktisk information og tilmelding

Strategidagen er forbeholdt bibliotekschefer og deres souschefer/stedfortrædere. DDB opfordrer biblioteker af alle størrelser til at deltage, så dagens diskussioner og valg afspejler behov og holdninger i den samlede folkebibliotekssektor. Der kan max deltage to fra hvert bibliotek.

Det endelig program for dagen vil blive offentliggjort, når vi nærmer os datoen for strategidagen. 

Tid: Fredag den 5. maj, kl. 9.30-15.30.

Sted: Musholm i Korsør.

Frist for tilmelding er torsdag den 27. april. 

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019

Kontakt

Sofie Blinkenberg Federspiel
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)