Status på Mobil søg-projektet

Mobil søg-projektet bygger en ny åben platform som grundlag for produkter på mobile enheder. Projektet anvender en ny teknologi-stak, og udviklingen af denne har været ramt af forsinkelser, hvorfor leverandøren, DBC, har estimeret en revideret tidsplan.

Om projektet: En fælles åben platform

Mobil søg-projektet bygger en åben platform – et stykke infrastruktur - som skal samle og optimere centrale funktioner på tværs af bibliotekernes digitale produkter. Både hjemmesider og apps kan bygge på den åbne platform, der derfor også skal være garant for, at den samme funktionalitet ikke skal udvikles flere gange. Fokus er særligt at bygge fælles funktioner, som kan bruges til at give brugerne en god oplevelse med at søge, finde, bestille og forny mv., via smartphone eller andre mobile enheder. DDB er på vegne af bibliotekerne bestiller af projektet, som var en del af releaseplan 2015. 

Læs mere om projektet her

Ny tidsplan for projektet

Efter den nye tidsplan bliver selve den åbne platform leveret den 1. juni 2016. Herefter har DDB’s styregruppe besluttet, at opgaven med at udvikle en fælles app til alle biblioteker ovenpå platformen sendes i udbud. App’en forventes derfor at være klar i slutningen af 2016.

Ifølge den oprindelige tidsplan skulle DBC levere platformen december 2015 og app’en i starten af 2016. På grund af forsinkelserne, har DDB’s styrende organer valgt at sende app’en i udbud.

Det kommer ud af projektet:

En åben platform
Helt grundlæggende leverer projektet en åben platform, som biblioteksløsninger kan basere sig på. Den åbne platform er et stykke infrastruktur, som man kan bygge både hjemmesider og apps ovenpå. Den åbne platform har en række fordele, som skal sikre hurtigere udvikling og en generel optimering af bibliotekernes brugervendte produkter.

Målet er at levere en infrastruktur, som mange leverandører kan bygge ovenpå, og som gør processen fra idé til lancering af produkter til brugerne kortere. I første omgang leveres den åbne platform med en række kernefunktioner; søg, log ind, reserver mv. Disse funktioner skal på sigt kunne bruges på tværs af bibliotekernes digitale produkter.

Biblo, det nye børnesite til tweens, er det første brugervendte site, som bygger på teknologi fra den åbne platform.  

Læs mere om teknologien bag den åbne platform her

DDB er på vegne af den fælles bibliotekssektor bestiller af projektet, som realiseres i samarbejde med DBC.

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019

Kontakt

Erik Bachmann Pedersen
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)