Opgaven med at udvikle en fælles app til bibliotekerne er nu konkurrenceudsat

Opgaven med at udvikle en ny fælles app til bibliotekerne er nu konkurrenceudsat blandt 11 udvalgte leverandører. Senest den 25. november 2016 skal de give deres bud på, hvordan de vil løse opgaven. Herefter vælger DDB den endelige leverandør til opgaven.

Opgaven er blevet konkurrenceudsat blandt 11 leverandører for at få tilbud fra et bredt udsnit af udviklere – både bibliotekskendte og ikke-bibliotekskendte. Det er i tråd med DDB’s generelle ønske om at sikre, at biblioteksudvikling i fremtiden kan ske mere bredt, og at markedet bliver afdækket grundigt med henblik på at kunne tilbyde de bedst mulige løsninger til bibliotekerne og brugerne.

DDB forventer at have valgt den endelige leverandør til opgaven i midten af december 2016.

Skal bygges på Den åbne platform

Det er et krav til leverandørerne, at app’en bliver bygget på Den åbne platform og i open source, så kodebasen efterfølgende også kan benyttes af andre app-projekter.

Den åbne platform er et nyt lag i bibliotekernes fælles it-infrastruktur, og den leverer grundlaget for en række af de funktioner, som app’en skal gøre brug af. Fx at tilbyde søgning i bibliotekernes materialer og login med bibliotekslogin. Det er bl.a. etablering af Den åbne platform, som giver mulighed for, at flere leverandører kan bidrage til udvikling af bibliotekernes digitale tilbud.

Hvad kan den nye fælles app? 

I den første version skal den kommende fælles app til bibliotekerne give brugeren mulighed for at søge og reservere, hente inspiration til nye materialer og se, hvilke arrangementer der er på programmet på det lokale bibliotek.

App’en bliver lavet, så der er én fælles app for alle biblioteker. Når brugerne logger ind, vælger de deres lokale bibliotek. App'en tilpasser sig herefter det lokale bibliotek med nyheder, arrangementer og information om åbningstider.

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)