Stor tilfredshed med ERMS blandt brugerne

Brugerne er generelt yderst tilfredse med selvbetjeningsmodulet til digitale tekstlicenser - ERMS. Det viser en ny tilfredshedsundersøgelse, hvor over 97 % af de adspurgte svarer, at de vil anbefale værktøjet til andre med samme behov.

”Det er en stor lettelse af have alle oplysninger samlet ét sted” og ”Licensfornyelse er blevet nemt”. Det er bare nogle af de positive tilbagemeldinger, som DDB har fået med den nye tilfredshedsundersøgelse af ERMS.   

I undersøgelsen svarer lige knapt 90 %, at det har været en hjælp at få ERMS som arbejdsredskab. 

Bedre statistik efterspørges

Over 85 % af brugerne mener, at ERMS er nemt at anvende, men peger også på forslag til forbedringer. Her er det især muligheden for at trække bedre statistik, som brugerne efterspørger, så de får et mere detaljeret overblik over licensaftalerne.

DDB arbejder aktuelt på at forbedre dette, så statistikfunktionerne passer bedre til brugernes behov, og forventer at kunne indføre forbedringerne  i løbet af oktober 2015.

Mere om ERMS

ERMS er et selvbetjeningsmodul til bibliotekerne, hvor de på en let og overskuelig måde kan håndtere digitale licenser. Modulet giver overblik over status på de enkelte licenser og kommer med påmindelser, når der eksempelvis er fornyelser på vej, så det bliver lettere for det enkelte bibliotek at administrere licenserne.

ERMS var et udviklingsprojekt, der blev udviklet på kun fem måneder fra projektstart. Det er udviklet som et OPI-projekt.
 

Den 17. november 2015 kan ERMS fejre 1-års fødselsdag. 

Læs mere om ERMS her

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019

Kontakt

Dorte Birkegaard Thuesen
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)