Indholdsmodul skal få brugeren ud af ’søge-siloen’ på bibliotekernes hjemmesider

I løbet af 2015 bliver et nyt modul klar, som viser relevant indhold – artikler, arrangementer mv. - sammen med søgeresultaterne på bibliotekernes hjemmesider. En prototype af modulet er allerede udviklet og taget i brug på Randers’ hjemmeside.

Midler til videreudvikling gennem DDB puljen

Randers bibliotek står bag modulet og fik i slutningen af 2014 midler gennem DDB puljen til videreudvikling. Modulet er i brug på Randers’ hjemmeside, hvor det viser artikler og arrangementer, som relaterer sig til brugerens specifikke søgning: Søger brugeren på børnebøger, vises arrangementer målrettet børn, mens en søgning på Sara Blædel blandt andet udløser en artikel om skandinaviske krimier - som vist i eksemplet ovenfor.

Projektet tager udgangspunkt i brugerens opførsel på hjemmesiden, hvor statistikken for Randers viser, at langt de fleste bruger hjemmesiden til at foretage en målrettet søgning. Ved at præsentere relevant indhold sammen med søgeresultaterne er målet at få brugerne til at gå på opdagelse på hjemmesiden - komme ud af ’søge-siloen’ - og blive inspireret. Arrangementer og blogindlæg skal dermed ikke kun vises på forsiden, men også i andre, relevante sammenhænge.

Med midlerne fra DDB puljen vil Randers sammen med Vejle og Sønderborg udvikle modulet og ikke mindst gøre det klar til DDB CMS. På årets Ideudviklingsdag var dette netop en projekttype, som fik mange stemmer ved den afsluttende afstemning. 

Projektet afsluttes i oktober 2015, hvor modulet skal være klar til implementering i DDB CMS.

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019

Kontakt

Rolf Madsen
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)