Udvikling af DDB CMS i 2015

DDB CMS 1.0.1 er nu lanceret, og det er muligt for alle biblioteker, der har tilmeldt sig DDB CMS, at gå i drift. CMS'et udvikles kontinuerligt, og i løbet af 2015 vil der ske yderligere opgraderinger - blandt andet med integration til FBS.

 

Tidsplan for 2015

Skemaet ovenfor angiver tidsplanen for opgraderingerne af DDB CMS i 2015. Opgraderingen i midten af andet kvartal og opgraderingen, som ligger i midten af tredje kvartal, vil alene indeholde småændringer og fejlrettelser, som er meldt ind via issuetrackeren

Som det ses, lanceres webmaster-hostingplanen i midten af første kvartal. Det betyder, at de 25 biblioteker, som ønsker at benytte hostingplanen, herefter vil kunne tage det i brug.  

Integration til FBS

Anden opgradering umiddelbart før sommerferien vil indeholde integration til FBS. Denne opgradering er naturligvis afhængig af den overordnede tidsplan for udrulningen af FBS, og altså med forbehold for at det Fælles Bibliotekssystem ikke forsinkes. Når integrationen mellem DDB CMS og FBS er udført, vil det være muligt for DDB CMS-biblioteker at benytte det Fælles Bibliotekssystem, sådan at brugerne forsat kan søge, reservere og forny deres lån som hidtil, selvom biblioteket skifter system. 

Personaliseringsprojektet integreres i DDB CMS

Den sidste opgradering i 2015 vil indeholde ’personalisering’ – det vil sige, at brugeren får en mere personlig oplevelse i form af f.eks. personaliserede søgeresultater. Opgraderingen bygger på det personaliseringsprojekt, som har fået støtte gennem DDB puljen.

Øvrige opgraderinger

Alle fire opgraderinger vil indeholde fejlrettelser. Derudover vil konsolidering af DDB CMS og bibliotek.dk løbende indgå i opgraderingerne. 

Der kan desuden forekomme opdateringer af planen for 2015, hvis puljeprojekterne for dette års pulje når at blive klar til implementering. 

 

 

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)