Sidste nyt fra DDB's puljeprojekter – hvad er status?

De DDB projekter, der fik puljemidler i 2013, rapporterer om sidste nyt og status på projekterne. Læs mere om, hvor langt de enkelte projekter er nået, og hvad de arbejder på.

Et eksempel på en inspirationsliste lavet med relevansrankeringsmodulet - udviklet på projektet "Relevansrankering på steroider"

DDB Projekter

DDB's puljeprojekter har netop rapporteret om sidste nyt og udviklingen på projekterne. 

Listen nedenfor giver et overblik over projekterne og mulighed for at gå til rapporteringen og få indblik i projekternes udvikling og forløb. Klik på de enkelte projekter for at læse mere, og se den seneste rapportering under fanen ’faglige rapporter’.   

BApps på iPad
Projektets formål er at videreudvikle og tilpasse den app, der er udviklet i BApps projektet til iPad og iPads mini. Projektet er afsluttet og sekretariatet afventer den formelle afrapportering.  

Ding2tal -> DDB CMS
ding2tal har arbejdet med udviklingen af DDB CMS - Danmarks bibliotekers fremtidige digitale formidlingsplatform, baseret på et tilgængeligt, fleksibelt/modulært og bæredygtigt Open Source CMS. Projektet er afsluttet og sekretariatet afventer den formelle afrapportering. 

Intelligent brugerinvolvering - udvikling af en model til berigelse af afleveringsøjeblikket
Projektet arbejder med afleveringsøjeblikket som oplagt i forhold til at tilbyde brugerne inspiration om nye materialer og mulighed for let at dele oplevelsen af de afleverede materialer. Projektet er i gang. 

Personalisering #2
Personalisering #1 leverede grundstenen til personalisering og skabte infrastruktur til brug i DDB. Personalisering #2 vil videreudvikle løsningen med fokus på at øge user experience, serendipitet, funktionalitet, indhold og struktur heraf. Projektet er  i gang.

Relevansrankering på steroider
Målet er at udvikle et værktøjsmodul, der ud fra fem kriterier (antal, anmeldelser, udgivelsesår, tilgængelighed og forside) danner lister med kvalificerede anbefalinger af bøger. Projektet er i gang.

Udvikling af modul til formidling af lister fra Drupal i bibliotekerne
Projektet vil lave et modul til Drupal, som konverterer de emnelister, bibliotekaren i forvejen laver på web, til fysiske plakater direkte fra websiden. Projektet er i gang. 

Virtuelt Dashbord - folkebibliotekers nøgletal - in realtime
Projektet vil udvikle et virtuelt dashboard (instrumentpanel), som viser nøgletal for folkebiblioteksbetjeningen - in realtime. Projektet er i gang. 

Visualisering af relationer
Projektet vil afprøve alternativer med henblik på udvikling af en relationsbrowser med en anderledes visuel præsentation af  relationerne - inspireret af eksisterende datavisualiseringsværktøjer og –modeller. Projektet starter 1. august 2014. 

Se listen med projekter direkte i projektbanken her 

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)