Pressemeddelelse: Nye e-bogsudlånsaftaler på plads

Gyldendal, Rosinante&Co, Lindhardt og Ringhof, JP/Politikens Forlag samt øvrige forlag på udlånstjenesten Ebib indgår aftaler med Danskernes Digitale Bibliotek om udlån af 4000 nye e-bøger via eReolen.

Aftalen træder i kraft i løbet af januar 2015. Samtidig lukker Ebib, som siden 2013 har stillet disse forlags e-bøger til rådighed for bibliotekerne. Det betyder, at folkebibliotekernes udlån af e-bøger fra årsskiftet vil være samlet i én udlånstjeneste med fokus på formidling. Allerede nu har forlag og biblioteker indledt et samarbejde om formidlingsinitiativer, som understøtter begges ønske om, at udlånet bliver så bredt som muligt.

Det er forventningen, at alle biblioteker i løbet af 2015 vil stille tjenesten til rådighed. Aftalerne er tidsbegrænsede med henblik på løbende evaluering og justering. eReolen tilbyder i dag ca. 5000 titler; med de nye aftaler forventes det at stige til ca. 9000 titler.

Kulturminister Marianne Jelved siger om aftalen: 

”Jeg er glad for, at det lykkedes at lave en fælles digital udlånstjeneste til vores biblioteker. Det får vi borgere stor glæde af. Samtidig med at forlagene og bibliotekerne med aftalen giver et klart signal om, at man fremadrettet arbejder sammen om optimale rammer for nuværende og kommende læsere. Det er glædeligt.”

Formanden for eReolen Jacob Heide Petersen udtaler:

“Vi er glade for aftalen, som skaber en fin balance mellem forlagenes og bibliotekernes behov baseret på vores fælles interesse i at fremme litteratur og læsning. Med aftalen får borgerne adgang til flere e-bøger fra bibliotekerne. For eReolen betyder det endnu højere kvalitet og større bredde i udbuddet af e-bøger, hvilket vi kan udnytte til at få flere borgere til at læse e-bøger. Den meget succesfulde lancering af eReolens app til lydbøger i sommer viste, at vi med det rette indhold og en brugervenlig løsning kan få litteraturen ud til mange flere borgere. Vi glæder og til at samarbejde med forlag og forfattere om at formidle e-bøgerne sammen med bibliotekernes øvrige tilbud.”

Formand for Forlæggerforeningen og adm. direktør for Gyldendal Stig Andersen udtaler:

”Bibliotekerne spiller en vigtigt rolle i forhold til at stimulere læsning og som formidlere af litteratur, og forlagene vil gerne medvirke til, at bibliotekerne også kan udfylde disse roller i takt med at efterspørgslen efter e-bøger stiger. E-bogs markedet er et vækst-marked, så vi vil nøje følge, hvordan udlån og salg udvikler sig, så vi sikrer, at der er en balance mellem det kommercielle marked og biblioteksudlånet, både hvad angår trykte bøger og e-bøger.”

Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev siger:

”Det er en rigtig god nyhed, at borgerne efter nytår igen får adgang til de populære e-bøger. Vi taler om et stort og alsidigt udvalg af titler, som borgerne nu kan læse som e-bog. Biblioteket spiller en vigtig rolle i vores velfærdssamfund, og det er derfor vigtigt, at bibliotekerne løbende fornyer sig i takt med den teknologiske udvikling, så de også fremover har tilbud til alle grupper i befolkningen – også til dem, der foretrækker e-bøger frem for traditionelle papirbøger. Resultatet er nået gennem et godt samarbejde mellem eReolen og Danskernes Digitale Bibliotek, og det vil jeg gerne takke dem for.”

Yderligere oplysninger: 

Danskernes Digitale Bibliotek: Jeppe Mossin 3373 3321
jmo@remove-this.kulturstyrelsen.dk

eReolen: Jakob Heide Petersen 5146 8700
b74s@remove-this.kff.kk.dk

Gyldendal: Elisabeth Fogtdal Nøjgaard 3375 5625
Elisabeth_fogtdal@remove-this.gyldendal.dk

JP Politikens forlag: Jakob Harden 3347 0740
Jakob.Harden@remove-this.pol.dk

Forlæggerforeningen: Christine Bødtcher-Hansen 3315 6688
CBH@remove-this.danskeforlag.dk

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)