Pressemeddelelse: Ny aftale i open source skal sikre bedre digitale tilbud til biblioteksbrugerne

DBC, Kulturministeriet og KL har underskrevet en aftale, der indebærer, at DBC skal levere den nationale it-infrastruktur til DDB. Hovedaftalen omfatter desuden udvikling, vedligeholdelse, drift og support af DanBib og bibliotek.dk

DDB er et samarbejde, der skal styrke, effektivisere og synliggøre det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikre alle borgere nem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme. Formanden for DDB styregruppen, Ralf Klitgaard Jensen fra KL, ser frem til samarbejdet:

”Vi samler biblioteksinfrastrukturen under samme paraply, så vi kan blive endnu bedre til at servicere borgerne på det digitale bibliotek – og løbende følge med udviklingen. Vi gør det i åben source, så alle dermed kan være med til at bidrage til innovationen af bibliotekstilbuddene.”

Fællesskabsbaseret udvikling

Også direktør for DBC Mogens Brabrand Jensen glæder sig over, at DBC kan være med til at styrke det samarbejdende biblioteksvæsen, nu også i DDB-regi:

”DBC og DDB har fælles værdier om samarbejde og fællesskabsbaseret udvikling. DBC har i de senere år udviklet bibliotekernes it-infrastruktur i open source og serviceorienteret arkitektur, så den er i overensstemmelse med kravene til offentlig it.”

Åbne standarder og services i biblioteksinfrastrukturen medfører, at de enkelte komponenter, i samklang med Kulturministeriets digitaliseringsstrategi og den fælleskommunale rammearkitektur, er generiske og genanvendelige i en række sammenhænge i hele den offentlige sektor.

Det er formentlig første gang, at der i en så stor offentlig aftale kræves leveret i open source som standard. De tekniske leverancer vil fremadrettet blive publiceret under de internationalt anerkendte licenser GPL version 3 og AGPL.

Hovedaftalen om DanBib, bibliotek.dk og DDB-platformen gælder foreløbig frem til udgangen af 2018.

Om DDB og DBC

Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) er et samarbejde mellem Kulturministeriet og KL om at etablere en fælles service, der kan give borgere nem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme.

DBC A/S ejes af KL og Staten og har som hovedopgave at drive og udvikle den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark.

Kontakt

Administrerende direktør for DBC Mogens Brabrand Jensen, tlf. 44 86 77 00, e-mail mbj@dbc.dk

Formand for DDB Styregruppen, Ralf Klitgaard Jensen, udviklings- og forhandlingschef i KL: tlf. 33 70 34 04, e-mail RKJ@remove-this.kl.dk

Sekretariatschef for DDB, Glenn Leervad-Bjørn, tlf. 22 22 26 61. e-mail glb@remove-this.kulturstyrelsen.dk.

Hent pressemeddelelsen her (pdf.)

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)