Nyt system giver overblik over de digitale licenser

DDB udvikler i samarbejde med en privat aktør et nyt system, der samler tidligere værktøjer og systemer i ét og giver overblik over bibliotekernes digitale licensaftaler. Systemet er udviklet, så både DDB og bibliotekerne kan benytte det.

Det foreløbige udkast til systemet mangler mindre justeringer, før det endelige design er på plads.

Nye muligheder både for DDB og bibliotekerne

Udviklingen af det såkaldte ”Electronic Ressource Management System” (ERMS) er sat i gang i naturlig forlængelse af etableringen af DDB’s indkøbssamarbejde. På den måde sikres en effektiv procedure i DDB på området. Fra start er det tænkt med, at bibliotekerne også skal have adgang og mulighed for at benytte systemet. Systemet bliver derfor en del af DDB’s basispakke. 

Når man som bibliotek logger på systemet, får man adgang til sin egen verden af licenser. Der er fokus på processer og overblik, så i stedet for at skulle slå enkelte licenser op, viser systemet selv status på licenserne og adviserer i forhold til datoer for fornyelse mv. Systemet skal dermed lette arbejdet med administration og fakturering.

Målet for det nye systemet er:  

  • Bedre og mere enkel service for bibliotekerne – herunder mulighed for selvbetjening
  • Lettere administration af digitale ressourcer
  • Gennemsigtighed i licensvilkår
  • Forbedret valg og indkøb af materialer gennem bedre statistik
  • Optimering af indkøb, processer og it-understøttelse 

Projektet er skabt som et OPI-projekt (Offentligt Privat Innovation Projekt).

Ved spørgsmål kontakt Dorte Thuesen på mail: dbt@remove-this.kulturstyrelsen.dk

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019

Kontakt

Dorte Birkegaard Thuesen
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)