Ny aftale skal sikre lige adgang til databrønden

En ny aftale mellem Axiell og DDB skal gøre folkebibliotekerne i stand til at hente, opdatere og behandle data mellem bibliotekssystemet DDElibra og den databrønd, som indgår i DDB-infrastrukturen.

De fleste biblioteker har indgået standardkontrakter med Axiell om licens til adgang til systemet DDElibra. Det er DDB's opgave at implementere integrationer mellem bibliotekernes systemer - såsom DDElibra - og DDB-infrastrukturen. Det er endvidere DDB, som afholder udgiften til implementering af integrationerne.

På denne baggrund har DDB nu indgået aftale med Axiell.

Aftalen med Axiell

Hovedformålet med den nye aftale mellem Axiell og DDB er at gøre alle DDB-bibliotekerne i stand til at hente, opdatere og behandle data mellem bibliotekssystemet DDElibra og den databrønd, som indgår i DDB-infrastrukturen. Det gælder også biblioteker, som ikke tidligere har været koblet til databrønden.

DBC vil samtidig stå for at implementere integrationen til databrønden for biblioteker, som ikke er DDElibra kunder. På den måde sikres bibliotekerne ensartet adgang via bibliotekernes eksisterende bibliotekssystem.

Etablering og implementering af integrationen til databrønden er i gang, og det er muligt at følge med i processen og se status for de enkelte biblioteker.

Udover brønd-integration indebærer aftalen:

  • At alle DDB-biblioteker, der er DDElibra-brugere, får DDElibra webservicelicens (licens til vedligeholdelse).
  • At DDB-biblioteker, der er DDElibra-kunder og ikke har fået installeret ToTING og DDElibra webservice, får denne installation og webservice.
  • At DDB-biblioteker, der er DDElibra-kunder og har fået installeret DDElibra webservice uden fuld licens, i medfør af aftalen får fuld licens.

Ingen ændring i bibliotekernes aftaler med Axiell

DDB's aftale med Axiell er udformet, så de enkelte biblioteker fortsat er berettiget i henhold til DDElibra Webservicelicensen, selvom det er DDB, der betaler for licensen.

Bibliotekerne skal derfor hverken ændre eller opsige deres licenser med Axiell som følge af den nye aftale mellem DDB og Axiell.

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)