Workshop om migrering af indhold til DDB CMS i Vejle

Der er blevet oprettet en ekstra workshop fredag d. 13. september, som man kan tilmelde sig ved henvendelse pr. email til ea@vejlebib.dk.

Bibliotekerne kan 1. september tilslutte sig det kommende DDB CMS. Det vil være nyt hvad enten biblioteket har en eksisterende ding-hjemmeside eller et andet CMS. Vejle Centralbibliotek vil gerne yde bistand i forbindelse med overførsel af indhold til og uddannelse i brugen af DDB CMS.

DDB CMS kommer til at bestå af koden udviklet i ding2tal, og denne workshop vil betyde et forspring mht. overførsel af egen eksisterende hjemmeside.

Ewan Andreasen fra Vejle Bibliotekerne har været aktivt involveret i ding2tal-projektet, og har indgående kendskab til indholdsstrukturen i DDB CMS.

Workshoppen har som overordnet formål at give bibliotekerne redskaber til en automatisk migrering, så man undgår en tidskrævende manuel overførsel af data.

Teknikkerne til migrering af indholdet og data kan også anvendes i forbindelse med andet CMS.

Program:

  • Metode og planlægning af migreringsprocessen
  • Introduktion til drupal-modulet migrate
  • Præsentation af modulet migrate_ding1_ding2, udarbejdet af Ewan Andreasen i forbindelse med Vejle Bibliotekernes migrering fra eksisterende Ding-hjemmeside.
  • Demonstration af migrering af forskellige typer indhold: brugere, sider, ordforråd og ding-specifikke indholdstyper
  • Test af data, fejlfinding, og finjustering af migrationer

Der vil være netadgang samt mulighed for at medbringe egen bærbare/eget udviklingsmiljø, med henblik på at afprøve migrering af egne data.

Målgruppen er webudviklere på bibliotekers ding-hjemmesider samt leverandører til ding-hjemmesider i TING-samarbejdet.

Man kan tilmelde sig ved henvendelse pr. email til ea@vejlebib.dk.

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)