Projekter for fælles brugergrænseflader 2018

Fem projekter modtog i 2018 midler fra DDB’s pulje for fælles brugergrænseflader til at udarbejde en foranalyse af deres projektidé. På møde d. 27. marts 2019 blev 4 af projektideerne behandlet, hvoraf DDB’s koordinationsgruppe valgte at tildele 1.653.500 kr. til realisering af tre ud af de fire projektidéer.

Bedre søgbarhed for bibliotekernes materialer og indhold i Google (foranalyse + realisering)

Randers Biblioteker fik i 2018 midler til i en foranalyse, at undersøgte, hvad der skal til for, at bibliotekernes materialer og indhold bliver bedre placeret i brugernes søgeresultat i Google.

Projektet har i 2019 fået midler til at realisere projektet og skal levere de tekniske løsninger fra foranalysen på bibliotekernes hjemmesider med henblik på at skabe søgemaskineoptimering (SEO). Projektet skal desuden undervise bibliotekernes lokale webmastere, redaktører og indholdsleverandører i SEO-optimering. Læs mere om projektet i projektbanken.

Personaliserede anbefalinger i apps (foranalyse + realisering)

ITK ved Aarhus Kommune fik i 2018 midler til i en foranalyse, at undersøgte, hvordan brugerne af appen Biblioteket og eReolens app kan få mere personaliserede, troværdige materialeanbefalinger og på samme tid blive oplyst omkring brugen af deres oplysninger. 

På baggrund af foranalysen modtog projektet i 2019 midler til realisering. Projektet skal skabe en samlet løsning af datagrundlag, infrastruktur, anbefalingsmotor og app-opdateringer, der kan levere relevante og troværdige anbefalinger til brugerne på baggrund af data om brugernes låneadfærd og en dybere indsigt i relationer mellem bibliotekernes materialer. Læs mere om projektet i projektbanken.

Bedre visning af serier (foranalyse + realisering)

Randers Bibliotek fik i 2018 midler til i en foranalyse at undersøge, hvordan det med det tilgængelige datagrundlag er muligt at gøre visningen af bogserier mere brugervenlig på bibliotekernes hjemmesider. 

Projektet har i 2019fået midler til realisering. Projektet skal udvikle en funktionalitet til DDB CMS, der i postvisningen viser hele serien i den rigtige rækkefølge som en karrusel. Derudover forbedres visningen på serievisningssiden, så bøgerne vises i forhold til seriens kronologi. Læs mere om projektet i projektbanken.

Podcast i bibliotekerne 1.0 (foranalyse)

ITK ved Aarhus Kommune fik i 2018 tilskud til at udfolde deres projektidé ’Podcast i Bibliotekerne 1.0’. Projektet byggede videre på puljeprojekt ’Podcast som åben og demokratisk platform’, og på baggrund af resultaterne skulle foranalysen undersøge, hvordan podcasts kan blive tilgængelige for brugerne i DDB CMS. Projektet modtog ikke midler til realisering. 

Foranalysen klarlagde, at optagelsen af en ny materialetype som podcast kræver ændringer i katalogiseringen, hvilket falder uden for puljens rammer om permanent at kunne indgå i den fælles it-biblioteksinfrastruktur. Projektet modtog derfor ikke midler til realisering i 2019. Læs mere om foranalysen i projektbanken.

Wayfinding i app’en Biblioteket (foranalyse)

Biblioteket Sønderborg fik i 2018 tilskud til at lave en foranalyse, der skulle afdække mulighederne for at udvikle en navigationsfunktion i appen Biblioteket. Funktionen skal hjælpe brugerne med at finde materialer på bibliotekerne samt vise steder på biblioteket, der kan have særlig interesse for brugerne.

Foranalysen er blevet forlænget og vil blive vurderet af DDB’s koordinationsgruppe d. 18. september 2019. Læs mere om foranalysen i projektbanken.

Siden er sidst opdateret: 29.07.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)