Præsentation af konceptforslag

Hello Great Works har på baggrund af analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud udarbejdet et koncept for et nyt tilbud målrettet børn i alderen 7-9 år.

Konceptforslaget er tænkt som en løsning, der kan tilpasses de øvrige målgrupper (0-3 år, 4-6 år, 10-12 år og 13-15 år) så formidling og indhold ændrer sig i takt med barnets alder, men platformen forbliver den samme. Læs om konceptudviklingen og anbefalinger til konceptet her.

Se gennemgang af konceptforslaget

Obs. Konceptforslaget er ikke en færdig løsning. De funktioner, der bliver præsenteret, er stadig under udvikling, og der er stadig ikke lavet design.

 

Det kan konceptet

Konceptet skal ses som bibliotekernes digitale filial for børn: Et relevant sted for målgruppen at være i bibliotekssammenhæng, da målgruppen i lav grad bliver omfavnet i både det fysiske rum og på de eksisterende digitale tilbud. Det er en løsning, der kan nå andre grupper end dem, der kommer på det fysiske bibliotek samtidig med at det er en løsning, der kan supplere den gode service i det fysiske.

  • Det kan hjælpe barnet med at finde et materiale, der er relevant med udgangspunkt i personlige interesser og præferencer.
  • Det kan inspirere til lån af nye materialer.
  • Det kan give barnet nem adgang til at læse, lytte og se direkte i grænsefladen.
  • Det kan give barn-til-barn-inspiration. Fx gennem moduler, der viser, hvad andre, der ligner dig, kan lide.
  • Den kan gøre det nemmere for det enkelte barn digitalt at finde det rigtige bogmatch – igen og igen. På papir, på skærmen og i høretelefonerne.

Nye muligheder ved konceptet

  • Barnet kan tilgå materialet der, hvor det bliver formidlet – både som fysisk bog, lydbog, e-bog mm. Det er med til at gøre litteraturen mere tilgængelig og forbinde fysiske og digitale materialer.
  • Det er tydeligt for barnet, hvad han eller hun kan på siden–materialet er tilgængeligt der hvor det bliver formidlet.
  • Barnet bliver præsenteret for personaliserede og relevante materialer, der tager udgangspunkt i barnets interesser og præferencer.
  • Løsningen er fleksibelt modulopbygget for at den løbende vil kunne tilpasses børn og unges kognitive færdigheder og konstant foranderlige medievaner.
Siden er sidst opdateret: 26.09.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)