Tilgængelighed i DDB CMS

En ny lov om webtilgængelighed trådte i kraft i 2018. I den forbindelse testede DDB i samarbejde med Københavns Biblioteker og konsulentfirmaet Sensus tilgængeligheden på Københavns Bibliotekers hjemmeside.

Der er to opmærksomhedspunkter vedr. tilgængelighed på DDB CMS, som I på bibliotekerne skal være opmærksomme på: 1. systemrettelser og 2. det redaktionelle indhold. DDB står for systemrettelserne, mens I har ansvaret for at sikre, at det redaktionelle indhold er tilgængeligt.

Medio september 2020 sender vi et nyhedsbrev ud med information om de dele, DDB har ansvaret for. Informationen kan benyttes i de lokale tilgængelighedserklæringer og opsummerer b.la. de kendte udeståender, og hvornår de forventes rettet. 

Webmaster- og programmørbiblioteker skal være opmærksomme på, at I tilfælde af at I har lokalt udviklede moduler, som ikke er en del af DDB CMS core, skal I selv lave gennemgang og evt. tilrettelser af de lokalt udviklede løsninger. 

Hvad skal I gøre på bibliotekerne?

På bibliotekerne skal I selv sørge for at sikre, at det redaktionelle indhold på jeres hjemmeside er tilgængeligt. Det betyder, at I fx skal sørge for, at overskrifter er korrekte, at jeres billeder har en beskrivende alt-tekst, at linktekster er tydelig.

På baggrund af materiale fra Digitaliseringsstyrelsen har vi samlet en række gode råde til, hvordan I sikrer at jeres indhold er tilgængeligt her. Læs de gode råd her.

I skal være opmærksomme på, at bl.a. PDF-filer, audio og video også skal være tilgængelige på jeres hjemmesider.

Læs rapporten om tilgængelighedstesten

Sidste år testede DDB i samarbejde med Københavns Biblioteker og konsulentfirmaet Sensus tilgængelighed på Københavns Bibliotekers DDB CMS, da den nye lov om webtilgængelighed trådte i kraft.

I rapporten kan I se alle de rettelsesforslag, som Sensus fandt under sidste års tilgængelighedstest af DDB CMS. Her kan I finde eksempler på, hvordan I kan optimere tilgængeligheden på jeres hjemmeside.

Læs rapporten om tilgængelighedstesten her.

Webinar om tilgængeligt webindhold

Sensus afholdte i november 2018 webinarer om tilgængelighed, der tog udgangspunkt i testen på Københavns Biblioteker. Webinaret gennemgik retningslinjerne for tilgængelighed, og hvordan de kan anvendes i praksis - herunder hvordan tilgængeligt indhold laves og vedligeholdes, samt hvordan utilgængelige filer repareres.

Se eller gense webinaret her:

 

Hvad sørger DDB for?

DDB står for systemrettelserne, som er en en række tekniske rettelser i DDB CMS ifm. webtilgængelighed, vi implementerer ved opgraderinger af DDB CMS.

På baggrund af tilgængelighedstesten blev flere rettelser planlagt til release 31 og 32. Release 31 er udkommet med 18 tilgængelighedsrettelser, og med release 32 er der planlagt 9 rettelser.

Hvad skal bibliotekerne og DDB gøre fremadrettet?

Test af fremtidig udvikling i DDB CMS
Vi har planlagt en tilgængelighedstest efter Release 32 for at sikre, at de rettelser, vi har lavet, lever op til kravene. Derudover arbejder vi på en metode, der skal sikre, at fremtidige rettelser i DDB CMS overholder tilgængelighedskravene.

Udarbejdelse af tilgængelighedserklæring
Hjemmesider, der er offentliggjort før den 23. september 2018, skal fra den 23. september 2020 have en tilgængelighedserklæring på hjemmesiden.

Find mere information om erklæringen, og hvordan I  udarbejder den på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Hvad med appen Biblioteket?
I samarbejde med eReolen har DDB bedt om et estimat på, hvilke ressourcer det vil kræve for, at både appen Biblioteket og eReolens app lever op til de nye krav. Implementering forventes først at ske i 2020. Ifølge loven skal apps først overholde kravene fra den 23. juni 2021.

Kort om loven

Den 23. september trådte den nye lov om tilgængelighed på offentlige organers websteder i kraft. Loven skal sikre, at flest mulige borgere kan tilgå hjemmesider og apps, også selv om man er blind, ordblind, farveblind, motorisk besværet, eller på anden vis kan have svært ved at navigere på en hjemmeside.

Websteder, der er offentliggjort efter 23. september 2018, skal overholde lovens krav fra 23. september 2019. Websteder, der er offentliggjort før 23. september 2018, skal overholde lovens krav fra 23. september 2020. Mobilapplikationer skal overholde lovens krav fra 23. juni 2021.

Læs om loven om tilgængelighed på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Siden er sidst opdateret: 13.01.2020

Kontakt

Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)