App'en Biblioteket

Leverandøren Napp A/S er valgt til at udvikle en ny fælles app til bibliotekerne. Første udgave skal give brugerne mulighed for at søge og reservere materiale samt se det lokale biblioteks åbningstider, nyheder og arrangementer.

DDB overtog ved sin oprettelse app'en 'Biblioteket', som blev udviklet under et TING-projekt. App'en er en af DDB’s grundlæggende løsninger til bibliotekerne og benyttes i dag af cirka 12 biblioteker. Efter en gennemgang af den tekniske konstruktion på den eksisterende app, blev det imidlertid konstateret, at den ikke vil være hensigtsmæssig at udbrede til 98 kommuner. Blandt andet da den tekniske konstruktionen af denne app gør, at det ikke er muligt at opfylde kravet om at sende nye udviklingsopgaver i udbud.

DDB udførte derfor en konkurrenceudsættelse af opgaven med at udvikle en ny app, som skal kunne bruges af alle 98 kommuner. I den første version vil den indeholde de samme grundlæggende funktioner, som den eksisterende 'Biblioteket'-app. Konkurrenceudsættelsen blev udført blandt 11 leverandører med deadline den 25. november 2016. DDB valgte herefter leverandøren Napp A/S til opgaven.

Læs mere om valget af leverandøren Napp her

Funktionerne i den kommende app

Med app'en får brugerne bibliotekets kernefunktioner lige ved hånden på deres mobil eller tablet. App'en gør det muligt at søge og reservere, hente inspiration til nye materialer og se, hvilke arrangementer der er på programmet på det lokale bibliotek.

App’en bliver lavet, så der er én fælles app for alle biblioteker. Når brugerne logger ind, vælger de deres lokale bibliotek. App'en tilpasser sig herefter det lokale bibliotek med nyheder, arrangementer og information om åbningstider.

Biblioteker er involveret i udviklingen

I december 2016 begyndte udviklingen af den kommende app. I den forbindelse bad DDB bibliotekerne melde sig, hvis de ville være en del af udviklingen. 14 biblioteker meldte sig og modtager løbende versioner til test undervejs i udviklingsforløbet. En testversion af app’en blev desuden præsenteret på DDB’s dialogmøder i foråret 2017. 

På baggrund af bibliotekernes tilbagemeldinger er udviklingsperioden forlænget med henblik på at få flere – og bedre - funktioner med i app’en før den lanceres.

Læs nyheden med invitation til at være en del af udviklingen 

Bygger på Den åbne platform

App'en bliver udviklet ovenpå Den åbne platform: Et nyt lag i bibliotekernes fælles IT-infrastruktur, som skal gøre det nemmere at udvikle nye gode digitale bibliotekstilbud til brugerne. Den gør det muligt for leverandører at bruge bibliotekernes kernefunktioner – såsom søgning og login – i nye tilbud. Leverandørerne kan dermed bruge tiden og ressourcerne på at skabe gode og brugervenlige løsninger – og mindre tid på til at sætte sig ind i bibliotekernes komplekse IT-infrastruktur. Biblo.dk er den første nye løsning, der bygger på Den Åbne Platform.

Læs mere om Den åbne platform her

Siden er sidst opdateret: 14.12.2017

Kontakt

Preben Aagaard Nielsen
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)