Netbiblioteker og formidling

Under temamødet 'Netbiblioteker og formidling' blev der diskuteret prioriteringer, økonomi og samarbejdsmodeller i forhold til netbibliotekerne. 

Hvilke områder skal DDB i første omgang prioritere? 

Konklusionerne var ikke helt entydige, men der blev peget på undervisning og support, som et område der står svagt i det samlede billede, men som samtidig indeholder et stort potentiale for udvikling i regi af bibliotekerne. Derudover pegede deltagerne på litteratur og børn, som to områder, der bør arbejdes med.  

Der blev desuden diskuteret tværgående formidling versus kassetænkning, fælles markedsføring, samlet intuitiv indgang til alle tjenester og vigtigheden af at tænke netbibliotekerne ind i en større sammenhæng (firerumsmodellen). 

Økonomi

Der var overvejende enighed om, at niveauet for den driftsstøtte der bliver givet   i 2014 bør fastholdes fremadrettet. Der blev dog peget på, at aftaler om driftsstøtte bør sikre, at det enkelte netbibliotek modtager støtte over længere tid end et år, så der er bedre grundlag for langsigtede udviklingsplaner, men andre pegede også på at man løbende skal vurdere, om det forsat er de tre eksisterende tilskudsmodtagere (Biblioteksvagten, Litteratursiden og Palles Gavebod), der skal have støtte. 

Samarbejdsmodeller om indhold til netbibliotekerne

Deltagerne på gruppemødet var på ingen måde enige om hvilken model der skal til for at sikre, at netbibliotekerne konstant har aktuelt kvalitetsindhold. Mange argumenterede for, at holde fast i en betalt hovedredaktør på hvert enkelt site, som skal sikre at kvalitetsniveauet er højt nok, men formen på samarbejdsaftaler imellem bibliotekerne om ydelser og indholdsleverancer var der ikke enighed om.  

Siden er sidst opdateret: 07.01.2019
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På hjemmesiden anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Danskernes Digitale Biblioteks cookiepolitik

(dialogboks slutter)