Bedre brugeroplevelser på vej til Litteratursiden.dk

DDB og Litteratursiden har igangsat et fælles projekt med at udvikle nettjenesten Litteratursiden.dk. Med udviklingen af sitet bliver det nemmere for redaktørerne at oprette indhold og samtidig sikres bedre brugeroplevelser.

DDB’s styrende organer har besluttet at støtte en nyudvikling af Litteratursiden, som i dag er bygget på en ældre version af systemet Drupal, der ikke længere sikkerhedsopdateres. For at understøtte en mere bæredygtig platform skal Litteratursiden bygges oven på Den åbne platform, som fremadrettet skal gøre det lettere at vedligeholde sitet. 

Med udviklingen af Litteratursiden kan både redaktører og slutbrugere se frem til et opdateret design og bedre brugeroplevelser. 

Driften af Litteratursiden og Biblo samles hos DDB

Når det nye site overgår til drift overtager DDB IT-driften af sitet. Den samme model er iværksat på Biblo.dk, og det er DDB’s forventning, at centraliseringen af IT-driften vil betyde mindre dobbeltudvikling og større synergi imellem de to sites. Litteratursidens redaktionelle arbejde bliver ikke berørt af ændringen.

Fakta

Projektet sker i et tæt samarbejde mellem Litteratursidens redaktion og DDB’s sekretariat. I styregruppen sidder Peter Højbye (bestyrelsesformand for Litteratursiden), Esben Fjord (bestyrelsesmedlem for Litteratursiden) og Glenn Leervad-Bjørn (DDB).

Udviklingsprojektet bliver sat i gang i uge 25 og forventes at være afsluttet i løbet af efteråret 2017.

Siden er sidst opdateret: 16.06.2017

Kontakt

Maja Vestbirk
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)