DDB CMS: status på kommende opgradering

Med opgraderingen kan biblioteker på DDB CMS se frem til et mere visuelt, fængende og brugervenligt design samt helt nye moduler og funktioner. En betaversion forventes at blive rullet ud til bibliotekerne ultimo august.

Da vi desværre stadig oplever fejl i forbindelse med, at vi tester væsentlige funktioner i den nye opgradering, bliver vi nødt til at vente med at udrulle opgraderingen til bibliotekernes testmiljøer til efter sommerferien. I mellemtiden arbejder vores leverandør, designbureauet B14, på højtryk med at rette fejlene.

Om opgraderingen

Opgraderingen (2017-1 releasen) indeholder, ud over nyt design til DDB CMS, en række fejlrettelser og flere generelle forbedringer. Her kan blandt andet fremhæves:

  • et nyt e-ressourcemodul, som er skræddersyet til at formidle e-bøger og medier
  • beholdningsoplysninger for FBS-biblioteker med op til syv niveauer, herunder materialegruppe, DK-5 tal og forfatternavn
  • et nyt modul, ”Panels in Place-modulet”, som gør det muligt at bytte om på rækkefølgen af elementer på forsiden
  • en søgefunktion specifikt til arrangementer
  • en genvejsmenu i toppen, så låneren altid hurtigt kan danne sig et overblik over reserveringer, som er klar til afhentning, overskredne lån osv.

Se alle forbedringer og fejlrettelser, der kommer med i den nye opgradering.

Hvornår udrulles betaversionen?

DDB forventer, at en betaversion af den nye opgradering kan rulles ud til bibliotekerne ultimo august. Derudover vil nærmere information om og vejledning i opgraderingen følge sammen med betaversionen.

Kontakt

Ved spørgsmål er man meget velkommen til at kontakte Christel Krabbenhøft via kontaktboksen til højre.

Siden er sidst opdateret: 10.08.2017

Kontakt

Christel Krabbenhøft
Kontakt os via DDB’s fællespostkasse, ddb@slks.dk. Noter gerne navnet på kontaktpersonen i e-mailens emnefelt.
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)