Releaseplan 2017

Releaseplanen indeholder udviklingsopgaver til den fælles it-infrastruktur, som DDB bestiller hos DBC på vegne af bibliotekerne. I 2017 er den opdelt i fire fokusområder.

Releaseplan 2017 er udarbejdet i samarbejde mellem DDB, bibliotekerne, Faggruppen for IT-infrastruktur og DBC. Den er opdelt i  fire fokusområder:

  • Adgang
  • Samarbejde om IT-infrastruktur
  • Søgning
  • RDA-understøttelse

Læs mere om de enkelte områder i den endelig udgave af Releaseplan 2017 (pdf)

Udvalgt fokusområde: Søgning
Søgning er et område i konstant fokus og med høj prioritet hos DDB, DDB’s faggrupper, bibliotekerne og slutbrugerne. Derfor er søgning også et væsentligt element i releaseplanerne og et selvstændigt fokusområde i Releaseplan 2017.

Der ligger et stort arbejde i at forbedre søgeoplevelsen i bibliotekernes brugergrænseflader. Det kræver blandt andet udvikling i den underliggende it-infrastruktur, og det er det arbejde, der er en del af Releaseplan 2017.

I alt er der afsat 5.500 timer til udvikling af søgerelaterede funktioner i it-infrastrukturen i dette års releaseplan.

Opgaverne på søgeområdet skal defineres
Fokusområdet skal være med til at forbedre brugernes søgeoplevelse, men hvad det mere præcist vil sige, og hvad det vil kræve af udvikling i it-infrastrukturen, er ikke endelig fastlagt. Det skal defineres ved hjælp af tilbagemeldinger fra både biblioteker og brugere, og det skal blandt andet ske under det fælles søgeprojekt.

Den 22. februar 2017 inviterer DDB til det første fællesmøde på søgeprojektet, og her vil tilbagemeldinger fra brugerne blive præsenteret og drøftet for at prioritere konkrete udviklingsønsker.

Det er muligt at tilmelde sig workshoppen frem til den 13. februar på hjemmesiden her

Tilblivelsen af Releaseplan 2017 - Dialogmøder, workshop og høringsproces
Releaseplan 2017 er blevet fastlagt dels ud fra et fokus på brugeren og dels gennem involvering af bibliotekerne. Processen har involveret dialogmøder med bibliotekerne og møder i DDB’s faggruppe for IT-infrastruktur, i Slots- og Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde (BIL-udvalget) og i DDB's Koordinationsgruppe.

Efterfølgende er de fire fokusområder behandlet på en workshop i samarbejde med DBC i august, inden Releaseplan 2017 blev sendt i høring hos bibliotekerne og siden endelig godkendt af DDB's koordinationsgruppe i december 2016.

Siden er sidst opdateret: 24.01.2017

Kontakt

Preben Aagaard Nielsen
33 73 33 40

Høringssvar

Releaseplan 2017 var i oktober i høring hos bibliotekerne. DDB modtog i alt 10 høringssvar, som er blevet brugt til at fastlægge den endelige Releaseplan for 2017.

Hent høringssvarene her (pdf)

  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På slks.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra slks.dk.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)