Indsatsområder 2016-2017

DDB’s koordinations- og styregruppe har vedtaget de strategiske indsatsområder for 2016-2017.

Tre strategiske indsatsområder

De strategiske indsatsområder definerer de områder, som DDB vil have særligt fokus på i 2016-2017. Indsatsområderne er blandt andet udvalgt på baggrund af drøftelserne på strategidagen i 2015Tre strategiske indsatsområder er udvalgt:

  • Smidige brugeroplevelser på bibliotekernes digitale platforme
  • Gevinstrealisering med DDB’s løsninger i bibliotekernes lokale kontekst
  • Læring, med fokus på børn og skoleområdet

Smidige brugeroplevelser på bibliotekernes digitale platforme

Indsatsområdet skal bidrage til at øge udbredelsen og anvendelsen af de digitale bibliotekstilbud ved at styrke brugeroplevelsen af såvel det enkelte som det samlede digitale bibliotekstilbud. Det kan fx være gennem initiativer som:  

  • Fremme brugeroplevelsen af single sign-on mellem DDB CMS og de øvrige bibliotekstilbud.
  • Undersøge mulighederne for at opnå fælles login mellem skolebibliotekerne og bibliotekerne.
  • Forbedre søgefunktionerne.
  • Udvikling og implementering af best practice (user experience, UX) for brugeroplevelser i DDB CMS og øvrige borgerrettede løsninger (mobile apps mv.)

Det er DDB’s styrende organer, der endeligt afgør, hvilke initiativer der skal satses på.

Gevinstrealisering i bibliotekernes lokale kontekst

Indsatsområdet skal understøtte, at bibliotekerne får størst mulig værdi ud af at anvende DDB-løsninger i deres lokale bibliotekstilbud. Det kan fx være gennem initiativer som: 

  • Videndeling om lokale muligheder for at optimere udnyttelsen af DDB-løsninger.
  • Styrke forudsætningerne for gevinstrealisering.
  • Styrke kommunikationen fra sekretariatet, arbejdsgrupper og biblioteker. 

Det er DDB’s styrende organer, der endeligt afgør, hvilke initiativer der skal satses på.

Læring med fokus på børn og skoleområdet

Indsatsområdet skal være med til at styrke de digitale snitflader mellem biblioteker og skolebiblioteker og understøtte, at bibliotekernes børnetilbud er synlige på de digitale platforme. Det kan fx være gennem initiativer som: 

  • Afdække forudsætningerne for at skabe en brugeroplevelse af fælles log-in mellem folkeskolernes platform og folkebibliotekernes digitale tilbud. 
  • Udvikle og implementere forretningsmodeller, som kan muliggøre e-udlån fra bibliotekernes digitale tjenester til folkeskolebrug. 
  • Afklare potentialet ved og mulighederne for at implementere ERMS på skolernes kommende brugerportal.
  • Opnå integration af biblioteksbaserede digitale børne- og skolerelevante løsninger i skolernes kommende brugerportal.
  • Afklare de økonomiske og strategiske potentialer og  udfordringer ved fælles forhandling af digitale tekstlicenser.

Det er DDB’s styrende organer, der endeligt afgør, hvilke initiativer der skal satses på.

Fokus på kerneområderne  

DDB’s strategidag dannede baggrund for at fokusere på indsatsområder, der støtter op om DDB’s nuværende kerneområder. Tilbagemeldingerne på strategidagen var bredt et ønske om bedre grundfunktionalitet og en sikker drift.

Læs opfølgningen på strategidagen

Siden er sidst opdateret: 29.06.2016
  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)