Indkøb

Gennem indkøbssamarbejdet står DDB for fælles indkøb, administration og forhandling af udvalgte digitale materialer til folkebibliotekerne. Aktuelt står DDB for indkøb af digitale tekstlicenser, netlydbøger og e-bøger.

Formålet med indkøbssamarbejdet er at samle alle de forhandlinger, som i dag varetages forskellige steder og dermed udnytte de muligheder, der ligger i en højere grad af fællesskab ved indkøb af digitale materialer.

Opgaver på området

Indkøbssamarbejdets væsentligste opgaver er at koordinere og administrere alle faser af indkøbet af digitale materialer. Det betyder på sigt, at tekstlicenser, netlydbøger, e-bøger, musik, film og spil forhandles via DDB. I første omgang prioriteres forhandlingen af tekstlicenser, netlydbøger og e-bøger.

Når rammerne for indkøb er forhandlet på plads, er det op til det enkelte bibliotek at tage endelig stilling til indkøbet.  

DDB's indkøbspolitik

I efteråret 2015 trådte den vedtagne Indkøbspolitik under DDB i kraft. Det betyder blandt andet, at bibliotekerne selv skal forhandle enkelte af de aftaler, som DDB tidligere har forhandlet.

Det skyldes, at indkøbspolitikken fastsætter en række minimumskrav, som licenserne skal leve op til, før de forhandles af DDB. For eksempel skal minimum ti biblioteker, der tilsammen udgør mindst 12 % af befolkningen, købe en licens, før DDB forhandler den. 

Læs Indkøbspolitikken her

Support på tekstlicenser

DDB har lavet support-aftale med LM Information Delivery og deres kundeservice, så de fungerer som bibliotekernes samlede indgang til support for tekstlicenser.

Vær opmærksom på, at LM's support ikke omfatter spørgsmål ved brug af danske e-bøger, af Netlydbog, af BibZoom og af DBC-produkter. Her skal bibliotekerne selv henvende sig direkte til tjenesterne. 

Kontakt og svartider
LM's support kan kontaktes på tlf.: 53 51 35 13 mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-15.30, eller døgnet rundt på mail ddb@remove-this.lminfo.dk. Det er også muligt at kontakte supporten via ERMS.

LM's support tager imod alle spørgsmål omkring licenser, da sager uden for LM's område bliver sendt videre til de rette parter. 

Ved spørgsmål om fagligt indhold af licenserne videresender LM til de enkelte ambassadører på licenserne eller til DDB indkøb, som kan svare på spørgsmål om forhandling, kontrakter og priser. Spørgsmål af mere teknisk karakter bliver sendt videre til DBC, der tager sig af den tekniske support. 

Se eksempler på, hvad LM's support kan hjælpe med

Siden er sidst opdateret: 21.09.2016

Kontakt

Dorte Birkegaard Thuesen

For leverandører

DDB understøtter bibliotekernes indkøb af digitale ressourcer. Som leverandør af digitalt materiale kan du derfor henvende dig direkte til DDB.

Læs mere og se kontaktoplysninger

  • Et samarbejde mellem KL, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
  • Danskernes Digitale Bibliotek
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: ddb@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)